Stærke virksomheder løfter landdistriktskommuner

Landdistrikternes Fællesråd og kommunikationsbureauet HASS Q & CO. har netop afsluttet en analyse, der belyser, hvilke effekter virksomheder med et stærkt brand har på et lokalområde. Analysen kommer med en række anbefalinger til, hvordan landdistriktskommuner og virksomheder fremover kan samarbejde i en fælles kamp for at tiltrække medarbejdere og nye borgere.

Stærke virksomheder

I analysen medvirker ni udvalgte virksomheder, som alle har et stærkt brand, som rækker ud over kommunegrænsen. Virksomhederne er Thise Mejeri, Fårup Sommerland, Lyngsoe Systems, Dragsbæk, Kvadrat, SOLAR, Rynkeby, Stauning Whisky og Lalandia Rødby.

- Fælles for de ni virksomheder er, at de har skabt sig et stærkt brand, som er med til at løfte deres kommune. De er interessante fordi, de alle ligger i en af landets yderkommuner og er meget bevidste om, hvilke fordele og ulemper, det giver. De erfaringer har vi holdt op mod deres kommuners syn på branding. Desuden har vi spurgt virksomhedernes nyeste medarbejdere om, hvorfor de søgte job der. Analysens anbefalinger har udspring i dét krydsfelt, forklarer Claus Quiding og Anne Hasselholm, HASS Q & CO., som håber, at den nye viden kan resultere i et tættere og mere målbart samarbejde mellem virksomheder og kommuner.

Nemt at tiltrække medarbejdere – men svære at flytte

En af rapportens konklusioner er, at et godt omdømme er afgørende for at skaffe de dygtigste medarbejdere til virksomheder i yderområderne. Men det er svært at få dem til at flytte til lokalområdet. Mange bliver boende i de store byer og pendler. En anbefaling på den korte bane er at fokusere på de potentielle medarbejdere, der er flytbare, fx lokale unge, som har været i en stor by for at læse og nu gerne vil ’hjem’ med ægtefælle og mindre børn - tættere på familie og venner.

- Mange virksomheder er tilfredse med at kunne tiltrække pendlere, men ønsket om bosætning er et godt eksempel på et langsigtet, fælles mål for virksomhederne og kommunerne. Hvis det skal være dejligt at bo på landet, skal der være levende lokalsamfund – og det koster. Kommunerne har brug for en stabil økonomi under skoler og daginstitutioner, og det er bosætning med til at sikre, samtidig har virksomhederne brug for at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og virksomhederne ikke tænker ’dem og os’, men ser potentialet i at arbejde tæt sammen om branding, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Fælles udbytte

En vellykket, fælles brandingindsats kræver, at kommunerne og virksomhederne som udgangspunkt kan se perspektivet ved at arbejde sammen. Eller som Vejen Kommune udtrykker det: De lokale virksomheder med at godt omdømme er med til at give Vejen Kommune en identitet.

- Kommunerne arbejder alle med branding i en eller anden udstrækning, men det strategiske sigte og forankringen lokalt mangler ofte. Hermed udebliver de store resultater også. Ofte er der ikke en fælles brandingstrategi med præcise mål for fx tiltrækning af nye borgere, mål om tiltrækning af nye virksomheder, eller øgning af kendskabsgrad og vurdering inden for fx 5 år. Der er mange gode initiativer, men de færreste er forankret solidt,” forklarer Anne Hasselholm og Claus Quiding.

Stort set alle landets kommuner arbejder med branding, og derfor er der stor ’konkurrence’ om at blive kendt og husket som en kommune med et klart og positivt image. Men det opnås ifølge de to kommunikationsspecialister kun, når der er tale om en brandingindsats, som budskabsmæssigt er skarp samt bredt og dybt forankret. Ingen husker ’byen, der handler’ eller ’byen, der blomstrer’. Hvis ikke egnens borgere, virksomhederne og kommunens medarbejdere fortæller de gode historier, hvem gør så? Vel at mærke historier, som er dybt forankrede i borgernes bevidsthed.

Derfor er det vigtigt, at branding af et område sker i et tæt samarbejde mellem kommune, virksomheder og øvrige vigtige interessenter i lokalområdet. Opbakning og ejerskab handler om et langt og sejt træk med involvering.

Der mangler forståelse begge veje

- Kommunerne vil rigtig gerne understøtte virksomhedernes branding, men opfattes ikke altid som en part, der gør det dygtigt og aktivt. Der er behov for ægte dialog og forventningsafstemning begge veje med hensyn til, hvilke mål der er, og hvilke roller virksomheder og kommuner skal indtage. Virksomhederne ser heller ikke ud til at være tydelige i deres forventninger til kommunerne med hensyn til brandingindsats. Det er et godt sted at starte for de kommuner, som ønsker sig en vellykket brandingindsats, understreger Claus Quiding.

Steffen Damsgaard siger om projektet.

- Det er positivt, at vi nu får sat øget fokus på, hvad kommuner og virksomheder i land- og yderområderne kan gøre for sammen at udvikle deres lokalområde. Der er jo ingen tvivl om, at en veludført brandingindsats kan udvikle et helt område - se bare på Cold Hawaii i Thy og forvandlingen af Horsens. Vi har også utallige eksempler på, hvor vigtig en stærk virksomhed er for et lokalområde, som f.eks. Danfoss på Als, LEGO i Billund og Novo Nordisk i Kalundborg. Vi håber med analysen, at endnu flere virksomheder og kommuner får øjnene op for, hvor vigtigt det er sammen at brande deres lokalområde på fælles værdier og klare fortællinger, siger Steffen Damsgaard og understreger, at både virksomheder, kommuner og politiske beslutningstagere med fordel kan drage nytte af projektets konklusioner og anbefalinger i deres arbejde med at sikre erhvervsudviklingen i deres nærområde.

Projektet er en del af det eksisterende arbejde i Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje, der har til formål at frembringe og udbrede ny viden om, hvordan man realiserer og bibeholder et alsidigt arbejdsmarked og erhvervsliv i de danske landdistrikter.

Fakta:

Analyse af hvordan landdistriktsvirksomheder med stærkt omdømme har en positiv effekt på fremtidens arbejdsmarked i nærområderne.

Projektet er udført af kommunikationsbureauet HASS Q & CO. i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd.

Projektet er støttet af Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje

Analysen er offentliggjort på www.hassq.dk og www.landdistrikterne.dk

Læs analysen her.