Fairtrade-mærket Danmark

Stærke profiler indtræder i Fairtrade Danmarks bestyrelse

Del
Max Schellenbauer og Peter Lambert bliver en del af bestyrelsen i Fairtrade Danmark, der opruster med to nye bestyrelsesmedlemmer.

To nye bestyrelsesmedlemmer træder ind i bestyrelsen hos Fairtrade Danmark, der arbejder for at skabe en mere fair verdenshandel med fokus på ordentlig løn og arbejdsforhold. Max Schellenbauer har stor indsigt i fødevare- og detailsektoren, mens jurist Peter Lambert har mere end 30 års erfaring inden for bestyrelsesarbejde, jura og governance. 

”Max og Peter er stærke profiler på hver deres felt, og det er glædeligt, at vi nu får mulighed for at bringe deres kompetencer i spil hos Fairtrade Danmark. Hvor Max kommer til at spille en væsentlig rolle i forhold til organisationens forretningsudvikling, er Peters juridiske specialistviden allerede af stor værdi,” siger Judith Kyst, der har været bestyrelsesformand i Fairtrade Danmark siden 2015. 

Omsætningen af Fairtrade-mærkede varer på det danske marked ligger på cirka 1,2 milliarder kroner i 2020, hvilket svarer til en vækst på 3,4 procent. Salget af Fairtrade-mærkede varer er steget støt de sidste 27 år, og det er den fortsatte vækst, som de to nye bestyrelsesmedlemmer skal være med til at understøtte.

Fødevarespecialist med blik for forretningsudvikling

Max Schellenbauer kommer med en dyb forståelse for og indsigt i værdikæden fra mark til forbruger, og det er en opgave, han ser frem til. 

”De seneste år har jeg arbejdet med mange forskellige fødevarer, hvilket giver mig mulighed for at udvikle og rådgive på tværs af råvarekategorier. Jeg har siddet på begge sider af bordet og derigennem set markedet fra både indkøbs- og retail-siden. Fairtrade er et vigtigt og relevant projekt, og det glæder jeg mig til at udvikle og støtte op om,” siger Max Schellenbauer. 

Med 14 års erfaring fra fødevarebranchen vil Max Schellenbauer bidrage med solide kompetencer til Fairtrade Danmarks arbejde. Han kommer fra en stilling som Head of Sales hos madspilds-appen Too Good To Go, han har arbejdet som kategori- og innovationsdirektør hos Løgismose, innovationschef i Coop og kategorichef for Irma med det kommercielle ansvar for sortimentet. Tidligere har Max Schellenbauer også haft stillinger hos Cofoco, Aarstiderne og 7-Eleven (Reitangruppen).

Erfarne juridiske kræfter skal sikre yderligere professionalisering 

Peter Lambert har mange års erfaring som advokat og besidder kompetencer, der vil spille en væsentlig rolle i den videre udvikling af Fairtrade Danmark. Om sin nye rolle udtaler han:

”Jeg mener, at man som advokat har et privilegium, som indebærer en pligt til at hjælpe civilsamfundet, hvor man kan. Fairtrades arbejde har meget stor betydning og er derfor naturligvis noget, jeg gerne vil være en del af.”

Peter Lambert er partner i Lassen Ricard, hvor han har været i 33 år. Peters væsentligste kompetencer er medieret, immaterialret, retssager, almindelig selskabsret, fonde og foreninger.

Kontakter

Billeder

Information om Fairtrade-mærket Danmark

Fairtrade-mærket Danmark
Fairtrade-mærket Danmark
Ny Vestergade 13, Glashus 1. sal
1471 København K

70 23 13 45https://fairtrade-maerket.dk/

Hver dag presses millioner af udsatte lokale producenter på prisen på deres råvarer. Samtidig rammes de hårdest af klimaforandringerne. Det truer deres hverdag og fastholder dem i fattigdom. Det er ikke fair. Derfor kæmper Fairtrade for højere priser på verdens råvarer og mere retfærdig global handel til gavn for mennesker, miljø og klima.

Fairtrade-mærket er verdens mest anerkendte mærke for social retfærdighed. Vi handler med holdning, så du kan gøre det samme.

Følg pressemeddelelser fra Fairtrade-mærket Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fairtrade-mærket Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye