Stærke erhvervsprofiler i bestyrelsen for Netselskabet N1
12.1.2022 10:43:03 CET | N1 | Pressemeddelelse

Bestyrelsen i N1 består af 6 ejervalgte medlemmer og formand Jesper Barslund, som også er COO i energi- og telekoncernen Norlys, der ejer netselskabet N1. Fra årsskiftet er to kendte brancheprofiler tiltrådt som N1’s første eksterne bestyrelsesmedlemmer.
- Norlys har de sidste to år haft eksterne bestyrelsesmedlemmer tilknyttet bestyrelserne i tre af virksomhedens forretningsdivisioner, og kombinationen af andelshavervalgte og eksterne bestyrelsesmedlemmer med særligt udvalgte kompetencer giver stor værdi i bestyrelsesarbejdet. Derfor glæder vi os også meget over at kunne byde Kathrine Forsberg og Peder Ø. Andreasen velkommen i N1’ bestyrelse, siger Jesper Barslund, bestyrelsesformand i N1.
Kendte erhvervsprofiler med stærke resultater på CV’et
Kathrine Forsberg er CEO i IT-virksomheden Atea. I sit første år som topchef og midt under en global pandemi formåede hun at styre økonomien i en positiv retning. Hendes CV rummer mere end 20 års erfaring fra it-branchen, hvor hun har siddet i ledende stillinger hos flere af branchens største spillere. Kathrine Forsberg er også medlem af IT-branchens hovedbestyrelse, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt formand for regeringens klimapartnerskab for service, it og rådgivning.
Peder Ø. Andreasen er bestyrelsesformand i Energy Cluster Denmark. Han var i 13 år CEO i Energinet, indtil han i 2018 valgte at give stafetten videre som en del af et planlagt generationsskifte. I Energinet var han en af de drivende kræfter i at øge andelen af fluktuerende vindkraft i det danske energisystem og åbne det op mod verden. Før Energinet.dk havde Peder Ø. Andreasen en årrække i ledende stillinger i ATP og det daværende Tele Danmark.
- N1’s elnet udgør ca. 40% af Danmarks samlede areal, og den kommende elektrificering og grønne omstilling stiller nye og andre krav til det at drive et elnet. Vi har lagt stor vægt på at finde to profiler med tung erfaring inden for henholdsvis energiforsyning, IT og digitalisering, og vi kunne ikke ønske os et stærkere match. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Kathrine og Peder vil medvirke til yderligere at løfte vores i forvejen meget velfungerende og professionelle bestyrelse, slutter Jesper Barslund.
Billeder
Information om N1
N1 forsyner hver dag mere end 800.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm. Vi sørger for at vedligeholde, udbygge og fremtidssikre elnettet.
Vi investerer løbende i elnettet, så det kan løfte fremtidens behov. På den måde kan vi effektivt sikre høj leveringssikkerhed på strøm – både nu og for de næste generationer. En samfundsopgave, vi er stolte af at løse.
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
Ny finansdirektør i N1 skal understøtte milliardinvesteringer i elnettet5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 har ansat Bo Heesche Pedersen som ny finansdirektør. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra blandt andet KK Group og LEGO og bliver nu en del af direktionen i N1.
N1 overgår til vintertariffer 1. oktober: Brug strømmen uden for myldretiden og få en billigere elregning1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober overgår N1 til vintertariffer. For private elforbrugere betyder det, at nettariffen bliver højest i spidsbelastningen mellem klokken 17 og 21, mens den er lavest om natten. Derfor kan mange spare på elregningen ved at flytte fleksibelt elforbrug som opladning af elbil, opvask og tøjvask væk fra spidsbelastningen.
N1 køber elnetselskabet EL-NET Kongerslev11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 køber elnettet i Kongerslev fra Verdo. Fra 1. juli 2026 vil de godt 900 netkunder i Kongerslev syd for Aalborg derfor få distribueret deres strøm fra N1.
Elnetselskabet N1 føjer erfaren profil til bestyrelsen30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Carsten Toft Boesen, der er tidligere administrerende direktør for NIRAS, indtræder i bestyrelsen i Elnetselskabet N1.
Nu bliver din elregning billigere1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elforbrugerne kan se frem til en lavere elregning, når nettarifferne mere end halveres i de dyreste timer. Det skyldes, Elnetselskabet N1, der forsyner mere end 815.000 elforbrugere, overgår til sommertariffer fra 1. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

