Scandinavian Tobacco Group A/S

Stærk udvikling i salget af håndrullede cigarer

Del

Scandinavian Tobacco Group, en af verdens førende producenter af cigarer og pibetobak, fortsatte den solide performance i de første ni måneder af 2015.

Netto­­­­omsæt­ningen steg 10,4% til DKK 4.965 mio. (DKK 4.496 mio.). I lokale valutaer steg netto­omsætningen 1,9% i forhold til de første ni måneder af 2014.

Stigningen i nettoomsætningen skyldes en stærk udvikling i salget af håndrullede
ci­garer i USA og tilkøbet af den belgiske cigarvirksomhed Verellen i september 2014. Hånd­rullede og maskinfremstillede cigarer udgør ca. to tredjedele af Gruppens
samlede netto­omsætning. 

 

Nettoomsætning

9 mdr. 2015
DKK mio.

9 mdr. 2015 vs 9 mdr. 2014

Netto­omsætning

Justeret for valuta

Håndrullede cigarer

1.439

30,0 %

8,2 %

Maskinfremstillede cigarer

1.991

5,6 %

2,8 %

Pibetobak

   459

6,9 %

-2,7 %

Fine cut

   439

7,8 %

2,1 %

Andet*

   637

-4,6 %

-8,2 %

Total

4.965

10,4 %

1,9 %

* Kategorien ‘Andet’ indeholder flere aktiviteter, blandt andet lønproduktion og distribution af piber, lightere, tændstikker, cigaretrør, cigaretpapir og filtre.


Bruttoavancen blev DKK 2.417 mio., svarende til en bruttomargin på 48,7% (47,7%).

Et detaljeret program er blevet igangsat for at forbedre produktiviteten. Programmet inkluderer en rationalisering af antallet af cigarformater og varenumre kombineret med en betydelig reduktion af arbejdsstyrken inden for maskinfremstillede cigarer. Disse tiltag har medført engangsomkostninger på EBITDA-niveau på DKK 112 mio.

EBITDA steg DKK 72 mio. til DKK 939 mio. (DKK 867 mio.), svarende til en EBITDA-margin på 18,9% (19,3%). Justeret for engangsomkostninger relateret til rationa­liserings­programmet var EBITDA-marginen 21,2%. EBITDA var positivt påvirket af højere nettoomsætning, marginforbedringer, positive valutaeffekter og tilkøbet af Verellen.

Nettoresultatet steg til DKK 493 mio. (DKK 462 mio.), drevet af et højere EBITDA.

Gruppen genererede en stærk pengestrøm fra driften, der viser en stigning på 21,5% til DKK 897 mio. i årets første ni måneder.

CEO Niels Frederiksen udtaler:

”Vi leverede en fortsat, solid performance. Jeg glæder mig især over væksten i vores amerikanske forretning for håndrullede cigarer og over, at vi forbedrer vores profitabi­litet i den samlede forretning. Der ud over har vi iværksat et rationaliseringsprogram for at øge effektiviteten i vores supply chain. Vi mener, at det vil styrke vores konkurrenceevne yderligere.”

I september annoncerede Gruppen, at Vincent Crepy er udnævnt til Executive Vice President Supply Chain inden for maskinfremstillede cigarer, fine cut og pibetobak. Vincent Crepy har stor erfaring med at lede og transformere supply chain-aktiviteter fra Ventura Foods, Reckitt Benckiser og Procter & Gamble i Europa, Australien, New Zealand og USA. 

For yderligere information:
Director for Group Communications Kaspar Bach Habersaat, kaspar.bach@st-group.com eller telefon +45 7220 7152.

Information om Scandinavian Tobacco Group A/S

Scandinavian Tobacco Group A/S
Scandinavian Tobacco Group A/S
Sydmarken 42
2860 Søborg

39556200http://www.st-group.com/
SCANDINAVIAN TOBACCO GROUP - en af verdens førende producenter af cigarer og pibetobak - 8.200 medarbejdere i Den Dominikanske Republik, Honduras, Nicaragua, Indonesien, Europa, New Zealand, Australien, Canada og USA Gruppens produktportefølje omfatter flere end 200 fremtrædende globale og lokale tobaksmærker, inklusive cigarmærkerne Café Crème, La Paz, Henri Wintermans, Macanudo, CAO, Partagas (USA) and Cohiba (USA). Pibetobak omfatter mærkerne Captain Black, Erinmore, Borkum Riff og W.Ø. Larsen, mens førende fine cut-mærker inkluderer Bugler, Break, Escort, Bali Shag og Tiedemanns. Scandinavian Tobacco Group er ejet 51% af de danske fonde Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond, der har været aktive i tobaksindustrien i mere end 250 år, og 49% af Swedish Match, der er noteret på børsen i Stockholm. Læs mere på www.st-group.com Scandinavian Tobacco Group A/S Sydmarken 42 2860 Søborg Danmark CVR 31 08 01 85

Følg pressemeddelelser fra Scandinavian Tobacco Group A/S

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Scandinavian Tobacco Group A/S