Stærk slutspurt for landvindmøller
Støtteordningen for landvind løb ud den 21. februar 2018. En ny opgørelse viser, at der er blevet rejst mere end dobbelt så mange vindmøller på land, end Energistyrelsen oprindeligt havde forventet i perioden fra den 1. januar 2017. Det er godt for den grønne omstilling og regeringens mål om, at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.
Støtteordningen for landvind – populært kaldt ”25-øren” – erstattes fra den 21. februar 2018 af årlige teknologineutrale udbud med vind og sol i 2018 og 2019. Udløbet af den hidtidige støtteordning har medført en markant udbygning med landvind. Energistyrelsens oprindelige skøn for udbygningen fra 1. januar 2017 til 21. februar 2018 lød på 250 MW. Slutopgørelsen viser dog, at hele 537 MW er blevet nettilsluttet i perioden. Vindmøllerne vil samlet set kunne forsyne ca. 400.000 husstande med grøn strøm året rundt og sænke Danmarks CO2-udledninger.
”Den store udbygning med landvind sætter endnu en gang en tyk streg under Danmarks globale førerposition på vindområdet. Det blev senest slået fast, da de danske vindmøller i 2017 satte verdensrekord og producerede grøn strøm nok til at dække hele 43,4 pct. af Danmarks elforbrug. Udbygningen med landvind bidrager også positivt til regeringens ambitiøse mål, om at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi,” siger Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister.
”25-øren” har været finansieret over PSO-afgiften. Landvindudbygningen på sammenlagt 537 MW resulterer isoleret set i en ekstraregning på ca. 1,7 mia. kr., sammenlignet med Energistyrelsens oprindelige skøn på 250 MW. En opdateret PSO-fremskrivning er under udarbejdelse i Energistyrelsen, og eventuelt behov for merfinansiering vil blive afklaret, når fremskrivningen forelægger.
”Slutspurten fortæller mig også, at ”25-øren” har været en attraktiv støtteordning for de danske vindmølleudviklere. Derfor ser jeg frem til de kommende teknologineutrale udbud i 2018 og 2019, hvor vind og sol skal konkurrere om at levere mest mulig grøn energi til danskerne,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Fakta:
- Europa Kommissionens statsstøttegodkendelse for den nu forhenværende støtteordning til landvind – ”25-øren” – udløb den 21. februar 2018.
- Udbygningen med landvind i perioden fra 1. januar 2017 til 21. februar 2018 er opgjort til sammenlagt 537 MW i regi af 25-øren.
- ”25-øren” har været finansieret via PSO-systemet.
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, 4172 9184 / jesca@efkm.dk
Information om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet går forrest i arbejdet med at fremme forsynings- og energiydelser i verdensklasse, der understøtter vækst og holdbar omstilling. Gennem høj faglighed, åbenhed og troværdighed sikrer vi det danske samfund en klar retning for fremtidens forsyningssystem.
Følg pressemeddelelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Klima ved køledisken: Sociologistuderende skal undersøge danskernes indkøbsvaner22.2.2019 07:00:00 | Pressemeddelelse
Hvad afgør, hvilke varer der ender i danskernes indkøbsnet? Det spørgsmål stiller en gruppe studerende nu i samarbejde med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet for at finde ud af, hvordan et nyt klimamærke bedst kan indrettes.
Vigtigt skridt for klimavenlige lastbiler i EU19.2.2019 12:30:48 | Pressemeddelelse
EU-landene og Europa-Parlamentet er blevet enige om en endelig aftale, der for første gang fastsætter CO2-krav til nye tunge køretøjer.
Danmark skal have en effektiv udrulning af 5G18.2.2019 13:00:00 | Pressemeddelelse
Der skal være klare og gennemsigtige rammer for teleselskaberne, når det ultrahurtige 5G-net skal udrulles i de kommende år. Samtidig vil regeringen sikre, at erhvervslivet får gunstige forhold til at gennemføre test af 5G-teknologi.
Energiforligskredsen fastlægger rammer for stop for biogasstøtte på nuværende ordning8.2.2019 15:41:48 | Pressemeddelelse
Energiforligskredsen har i dag fastlagt rammerne for det støttestop i 2020 til nye biogasværker på den nuværende støtteordning, som blev besluttet i energiaftalen 2018.
Regeringen præsenterer sin handleplan for udrulning af det kommende 5G-net i Danmark8.2.2019 15:24:34 | Presseinvitation
Pressen inviteres hermed til regeringens præsentation af sin 5G-handleplan. 5G er fremtidens nye mobilnet, som vil åbne op for en hel ny digital tidsalder for Danmark og for verden omkring os.
Nyt klimapartnerskab skal vise vejen mod 2030 og 20506.2.2019 15:20:25 | Pressemeddelelse
Regeringen, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening vil lægge spor ud, der gør dansk landbrug til en del af løsningen på klimaudfordringen, og samtidig styrke eksporten af klimavenlige fødevarer. Klimaregnskaber kan blive et af landmandens nye værktøjer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum