Stærk konkurrenceevne gør det muligt at få alle med
18.6.2019 15:31:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Det Økonomiske Råd har i dag offentliggjort deres rapport for foråret 2019. Her beskrives en fortsat stigning i beskæftigelsen, og vismændene forventer det fortsætter i de kommende år. Vismændene ser ikke nogen stor risiko for overophedning. Ifølge rapporten kan fremgangen i dansk økonomi dog bremses af udefrakommende faktorer som handelskrig mellem USA og Kina, Brexit eller gennem en yderligere opbremsning i nogle af de store europæiske økonomier.
”Presset på arbejdsmarkedet er aftaget noget, men det er vigtigt at vi bruger det fortsatte opsving til at få de sidste med. Det kræver en uddannelsesindsats, hvor både virksomheder og medarbejdere tager ansvar for efter- og voksenuddannelse. Det kræver også, at virksomhederne tager flere lærlinge”, siger Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal.
Vismændene fremhæver at lønkonkurrenceevnen er markant forbedret siden 2009. Det skyldes blandt andet, at vi har set relativt begrænsede lønstigninger i industrien. Den gode konkurrenceevne har givet fortsat vækst i vareeksporten og den løbende bytteforholdsforbedring sikrer markante overskud på betalingsbalancens løbende poster.
”Både produktivitet og konkurrenceevnen er stærk blandt de danske industrivirksomheder. Men vi kan ikke lægge os i hængekøjen af den grund. Der er behov for yderligere investeringer i robotter og automation samt mere fokus på uddannelse og teknisk forskning, hvis vi skal fastholde den stærke position som vi har i dag. Her kan det også godt være, at vi skal se på hvordan vi kan understøtte de små og mellemstore virksomheder”, fortsætter Thomas Søby.
I rapporten fremlægger vismændene et kapitel om kapitalindkomstbeskatning. Analyserne viser at kapitalindkomsterne er meget ulige fordelt, at kapitalindkomster beskattes meget forskelligt og at selskabsskatten er et væsentligt instrument både i forhold til skatteindtægter, men også til at undgå skattearbitrage for hovedaktionærer. Til gengæld foreslår vismændene et ACE-fradrag.
”Vi mener, at den danske selskabsskat i dag er konkurrencedygtig, men derfor kan man godt se på andre forslag der kan styrke vores konkurrenceevne og dermed sikre flere arbejdspladser til Danmark. Her mener vi, at forslaget omkring et ACE-fradrag er meget spændende. Ifølge analysen vil det være et langt mere effektivt vækstinstrument end en sænkelse af selskabsskattesatsen og samtidig vil det mindske låntagningen og gøre virksomhederne mere robuste. Det er noget som vi vil bakke op i Dansk Metal”, slutter Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal.
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
