Stærk erhvervsprofil indtræder i Norlys Energis bestyrelse
16.3.2022 07:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

I starten af februar kunne Norlys Energi føje et nyt eksternt bestyrelsesmedlem til sin bestyrelse, nemlig Anne Marie Kindberg, der sidder som CCO i den danske fintech-virksomhed Lunar. Norlys Energis bestyrelse består af i forvejen tre ejervalgte medlemmer, tre eksterne bestyrelsesmedlemmer og formand Niels Duedahl, som er administrerende direktør i Norlys-koncernen.
- Det glæder os meget at kunne byde Anne Marie Kindberg velkommen i Norlys Energis bestyrelse. Anne Marie besidder stærke kompetencer og kommercielt tyngde, der uden tvivl kommer til at give stor værdi til vores bestyrelsesarbejde. Vi kunne ikke ønske os et stærkere match. Jeg er sikker på, at Anne Marie vil løfte vores allerede velfungerende bestyrelse yderligere med hendes store erfaring indenfor ledelse, forretningsudvikling og digital transformation, siger Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi.
Kendt erhvervsprofil med solide resultater på CV’et
Med Anne Marie Kindberg får Norlys Energis bestyrelse en stærk profil, der før sin nuværende stilling som CCO i Lunar, sad i en stilling som CCO og CMO hos Microsoft Denmark. Tidligere har Anne Marie Kindberg haft forskellige ledende stillinger hos blandt andet Nets og TDC, og samlet set kommer hun med mere end 12 års erfaring med ledelse. Dertil har Anne Marie Kindberg 15 års erfaring med go-to-market strategier og eksekvering.
-Energisektoren er en af de mest spændende industrier, vi har i Danmark. Den er og skal være det grønne og innovative fundament for en øget elektrificering af samfundet, og Norlys er en stærk og visionær virksomhed i den henseende. Jeg er stolt af og begejstret over at være en del af bestyrelsen i Norlys Energi og glæder mig meget til at bidrage til udfordringerne foran os, siger Anne Marie Kindberg.
Kontakter
Direktør for Norlys Energi Mads Brøgger, mobil +45 51 39 58 41
Kommunikationspartner for Norlys Energi Mette Madsen Dam, mobil +45 20 86 51 61
Billeder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

