Dansk Byggeri

Stadig svært at finde medarbejdere

Del

Opsvinget i byggeriet ser ud til at have toppet. Dansk Byggeri venter en fladere aktivitetskurve for byggeriet og især på anlægsområdet i 2019. Men det ændrer ikke på, at virksomhederne stadig har udfordringer med at skaffe kvalificerede medarbejdere. Det seneste halve år har byggevirksomheder søgt forgæves ca. 5.800 gange.

En ny rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at arbejdsmarkedet var nogenlunde lige så presset i februar i år som i december 2018.

- Det samlede arbejdsmarked er fortsat præget af, at mange virksomheder må opgive at finde de rette medarbejdere. Det seneste halve år fra september 2018 til februar 2019 er 22 procent af jobbene ikke besat med den ønskede arbejdskraft. Mens det tilsvarende tal i december var 23 procent, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen bemærker samtidig, at der på det samlede arbejdsmarked efterhånden er ret små geografiske forskelle. Virksomhederne mangler arbejdskraft i hele landet.

- Vanen tro ligger byggeriet højt. I 33 procent af tilfældene lykkedes det ikke at besætte et ledigt job med en medarbejder med de ønskede kvalifikationer, og i 19 procent af tilfældene blev jobbet slet ikke besat. Det går ud over væksten og fremdriften i byggebranchen, siger Bo Sandberg.

Knap så svært at skaffe medarbejdere som tidligere

Dansk Byggeri glæder sig dog over et lille dyk i andelen af forgæves rekrutteringer i byggeriet fra 36 procent i december til nu 33 procent. I december blev 22 procent af jobbene slet ikke besat, men den andel er nu 19 procent.

- Der har været hele 5.780 forgæves rekrutteringer i byggeriet i det seneste halve år – det er et meget højt tal, som skal ses i forhold til, at beskæftigelsesfremgangen i branchen var på ca. 6.100 personer i hele 2018, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Det seneste halve år er det især på Sjælland (38 procent) og i Vestjylland (37 procent), at byggevirksomhederne har måttet søge forgæves efter arbejdskraft, mens byggeriet i Nordjylland – med 25 procent forgæves rekrutteringer – som den eneste af landets otte arbejdsmarkedsregioner ligger markant under branchens landsgennemsnit på 33 procent.

Kontakt

Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19

Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Kontakter

Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum