Stadig stor forvirring om det blå kort: En halv million danskere risikerer at tage på ferie uden sygeforsikring

Verden er for alvor ved at åbne igen efter Corona-pandemien, og derfor vil tusindvis af danskere de næste måneder pakke kufferterne og søge efter sol og oplevelser rundt omkring i Europa.
Men når kufferten bliver pakket, er det ikke kun vigtigt at være opmærksom på pas, solbriller og sommertøj. Siden 2014 har man skulle huske at medbringe et gyldigt blåt EU-sygesikringskort på ferien i Europa, så man kan få behandling af læge og sygehus, hvis man kommer til skade.
Men alene i år udløber op mod 600.000 danskeres EU-sygesikringskort, og dermed kan ferien ende med at blive en både dyr og ubehagelig omgang, hvis uheldet er ude. Det viser en opgørelse, som Udbetaling Danmark har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.
“Det blå kort giver adgang til sundhedsydelser på lige vilkår med lokalbefolkningen, men hvis man ikke har et gyldigt kort, risikerer man at skulle betale hele eller dele af behandlingen selv, eller være nødt søge refusion via det offentlige, og det kan være en meget omstændig proces” siger Louise Hertzum, chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.
Hvad dækker det blå sygeforsikringskort?
Det er dog ikke kun udløbsdatoen på ens EU-sygesikring, der kan være tvivl om hos danskerne. For selvom det efterhånden har eksisteret i otte år, er der stadig stor tvivl om, hvad kortet egentlig dækker. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.
For selvom kortet giver adgang til behandling på lige fod med borgerne i det land, man rejser til, så tror knap halvdelen af de adspurgte danskere fejlagtigt, at det giver ret til samme behandling som man er vant til i Danmark.
Og ifølge Louise Hertzum, er det vigtigt at understrege, at det blå kort fungerer bedst som et supplement til en privat rejseforsikring på ferien, hvis man vil være sikker på at undgå ubehagelige overraskelser.
“En rejseforsikring giver dig i mange tilfælde mulighed for at blive behandlet på et privathospital, ligesom du aldrig vil komme ud for at skulle betale selv og så søge refusion efter hjemkomst. Og måske vigtigst af alt - så vil du også være berettiget til hjemtransport, hvis du kommer alvorligt til skade” siger Louise Hertzum, der opfordrer til at man undersøger dækningen på ens rejseforsikring, inden man tager afsted.
Fakta om det blå kort:
1. Det blå kort dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
2. Kortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, du opholder dig i. Kortet dækker ikke hjemtransport.
3. Ca. fire mio. danskere har et EU-sygesikringskort. Ca. 337.000 udløber i år og er endnu ikke blevet fornyet.
4. Børn skal have deres eget kort
5. Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
6. Du kan forny dit kort på borger.dk/eu-sygesikringskort. Du får et midlertidigt bevis, mens du venter på at få det rigtige kort tilsendt.
Det dækker en rejseforsikring som regel*
1. Hjemtransport i forbindelse med sygdom og død
2. Udgifter til forlænget hotelophold og forplejning med mere
3. Kompensation for mistede feriedage pga. sygdom/tilskadekomst
* Sørg altid for at læse betingelserne igennem i din rejseforsikring.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Tendens: Danskere tager sygdom med på arbejdspladsen23.10.2025 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Med vinterens sygdomsbølge på vej og en tendens til at gå på arbejde trods sygdom og “bide tænderne sammen”, kan der opstå situationer på arbejdspladser, hvor smitte spreder sig og trivslen udfordres.
Pas på solarieforbruget: Hvert andet solcenter har fået påbud14.10.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
For høj UV-stråling, forkert ophængt sikkerhedsplakat eller manglende beskyttelsesbriller har det seneste år betydet, at hvert andet kontrollerede solcenter har fået påbud for at have overtrådt reglerne. Det viser nye tal som Sikkerhedsstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Ubehagelig overraskelse: 7 ud af 10 glemmer vigtigt ferietjek7.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien nærmer sig, og danskerne ser frem til sol og afslapning. Men midt i feriestemningen overser mange en vigtig detalje. Væggelus kan nemlig forvandle hjemkomsten til et mareridt.
Strejke truer rejsende inden efterårsferien3.10.2025 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
De franske flyveledere har annonceret en strejke lige op til efterårsferien, og det kan få konsekvenser for alle de rejsende, der skal flyve til Frankrig eller mellemlande fra den 7. til den 10. oktober. Skal man det, bør man derfor tage sig nogle forholdsregler, lyder rådet fra Gouda Rejseforsikring.
Alt for mange overlader el og vand til de forkerte hænder30.9.2025 07:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver sjette dansker har fået udført arbejde, der burde være lavet af autoriserede faglærte. Det kan få store konsekvenser, vurderer erhvervsorganisation og forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

