3F

Stadig ingen stor og udbredt mangel på arbejdskraft

Del
Dagbladet Børsen har netop offentliggjort en ny måling fra Beskæftigelsesministeriet (STAR), der belyser rekrutteringsproblemer på det danske arbejdsmarked. Andelen af forgæves rekrutteringer ligger på et stort set uændret niveau – faktisk med en svagt faldende tendens.

Der er langt op til niveauet i 2007, hvor andelen af forgæves rekrutteringer var dobbelt så høj, påpeger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F. I 3F ser man et stigende antal fuldtidsledige. Samlet er ca. 12.200 3Fere ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 5,2.

”Vi har set en svag stigende tendens over de seneste otte måneder, hvilket ikke matcher arbejdsgivernes og regeringens påstande om store og stigende problemer med mangel på arbejdskraft,” siger Søren Heisel.

Siden 2014 er lønmodtagerbeskæftigelsen kun gået en vej. Op. Den er steget med mere end 200.000 personer, hvilket er langt over højdepunktet under finanskrisen. Det er svært at se, at det er foreneligt med en massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft, lyder det.

Det er helt naturligt, at presset på arbejdsmarkedet stiger i takt med, at det går bedre og bedre i dansk økonomi. Men grundlæggende er rekrutteringsudfordringerne ikke steget meget i de senere år, set i lyset af hvor kraftigt beskæftigelsen er steget, påpeger Søren Heisel.

”Og lad mig stilfærdig minde om, at vi stadig har 100.000 ledige i Danmark, ca. 10.000 unge uden en praktikplads og en arbejdskraftreserve i det øvrige EU på næsten 16 mio. Det burde ikke være vanskeligt for virksomhederne at rekruttere syd- eller østeuropæere,” siger Søren Heisel.

Den nye rekrutteringsundersøgelse viser, at otte ud af opslåede ti stillinger besættes uden problemer. Yderligere en ud af ti besættes med en anden type arbejdskraft end først ønsket. Så alt i alt besættes ni ud af ti stillinger.

Derudover fortæller lønudviklingen en historie om et arbejdsmarked i ganske fin balance, påpeger Søren Heisel. For når man kan have en beskæftigelsesfremgang af så store dimensioner og en relativt lav ledighed, uden at det rykker ved lønudviklingen, så er det udtryk for et arbejdsmarked i balance, hvor udbud og efterspørgsel nogenlunde matcher hinanden.

”Vi er lidt ærgerlige over, at man i STARs nye rekrutteringsundersøgelse ikke kan se, hvad virksomhederne selv har gjort for at rekruttere – for det kunne man tidligere. Det er for let bare at sige, at der mangler kvalificeret arbejdskraft, hvis arbejdsgiverne ikke selv gør nok,” siger Søren Heisel.

Han påpeger, at man fra tidligere undersøgelser ved, at op mod 40 pct. af virksomheder med rekrutteringsudfordringer selv tilkendegiver, at de kunne have gjort mere. Og en særkørsel fra STAR viser, at kun godt en pct. af virksomhederne både har slået stillingerne op og henvendt sig i både fagforening og jobcenter.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Klaus lange, 31 61 27 87

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

En afgørende sejr for platformsarbejdere i EU24.4.2024 14:22:06 CEST | Pressemeddelelse

I dag tager EU et afgørende skridt mod bedre vilkår for de medarbejdere, der arbejder på platformsvirksomhederne. Endelig er det lykkedes EU at vedtage et fælles regelsæt, der beskytter platformsarbejderne. Det er noget 3F har arbejdet aktivt for de sidste fire år. I dag har et stort flertal i Europa-Parlamentet vedtaget platformsdirektivet https://bit.ly/4b3HsYd. Efter lange forhandlinger mellem EU’s medlemslande lykkedes det endeligt at godkende platformsdirektivet. "Det er en stor sejr, at - vi får vedtaget europæisk lovgivning, der pålægger platformsvirksomhederne arbejdsgiveransvar for arbejderne og dermed beskytter de platformsansatte," siger formand for 3F Transport, Jan Villadsen, der er 3F’s EU-politisk ansvarlige. "Platformsvirksomheder har i dag alt for stor mulighed for at lave alternative forretningsmodeller og fiksfakserier, der fastholder medarbejdere i uanstændige løn- og arbejdsvilkår." "Det her har potentialet til at gøre en reel forskel for de platformsansatte i Danm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye