Stadig flere patienter og pårørende bruger ’Patientguiden’ fra Region Hovedstaden
6.11.2020 07:00:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Patienter og pårørende bruger i stigende grad ’Patientguiden’, der er et digitalt opslagsværk, til at finde svar på spørgsmål og få gode råd om deres forløb i sundhedsvæsnet.
Hver måned besøger over 35.000 danskere ’Patientguiden’, og det er mere end en fordobling af besøgstallet siden begyndelsen i efteråret 2019.
Det viser nye tal fra Region Hovedstaden, som står for udvikling af Patientguiden. Ifølge Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand, kan Patientguiden gøre livet lettere for patienter og pårørende:
- Det kan være kompliceret at være patient og pårørende i sundhedsvæsnet, for der er ofte mange skift mellem læge, hospital og kommune. Derfor har vi lavet Patientguiden, som har samlet al relevant information og vejledning for patienter og pårørende på ét sted, siger hun og tilføjer:
- Patientguiden er noget af det, vores patienter og de pårørende har brug for - fx huskelister og redskaber, der kan lette samtalerne, hvad enten det er med ens egen læge, hospitalet eller kommunen. Det gør Patientguiden til noget helt særligt, og den er med til at gøre vores vision om at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen til virkelighed.
75 procent tilfredse med Patientguiden
”Hvordan husker jeg alle vigtige spørgsmål til en lægesamtale? Hvilke rettigheder har jeg, når jeg bliver undersøgt og behandlet i sundhedsvæsnet, og hvor finder jeg viden om genoptræning efter udskrivelse fra et hospital?” Det er nogle af de spørgsmål, Patientguiden kan hjælpe med svar på og give gode råd om. En af de pårørende, der har brugt Patientguiden er Palle Lundstrøm, der har fundet gode råd til at håndtere sygdom i familien:
- Jeg ville ikke trætte min familie med mine spørgsmål og bekymring. Derfor søgte jeg information på Patientguiden. Den er nem at bruge og forstå. Jeg har tidligere oplevet, at fx journaler kan være vanskelige at forstå, men der er Patientguiden meget lettere at gå til”, fortæller han.
Generelt er brugerne af Patientguiden meget tilfredse, for ifølge en undersøgelse siger 75 procent af de adspurgte, at Patientguiden er god eller meget god, og at den hjælper dem med at finde ny viden, og i det hele taget med at finde rundt i sundhedsvæsenet.
Fakta om Patientguiden
- Godkendt af over 60 fagfolk fra hospitaler, kommuner samt patienter og pårørende
- 18 foldere og huskelister og gode råd til at printe ud til samtaler med læger
- Patienter søger bl.a. på angst, transport, patientvejleder, indlæggelse og aflysning
- Find Patientguiden, der ligger på hospitalernes og regionens hjemmesider.
Yderligere
Kontakt regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen via pressetelefonen 70 20 95 88
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
Grundvandets stemmer skal inspirere de lokale treparter18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni af de centrale organisationer, der passer på vores grundvand, kommer i en ny video med konkrete løsninger til en bedre beskyttelse af grundvandet. Videoen skal inspirere de lokale treparter til at tænke rent drikkevand ind i fremtidens arealplanlægning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
