PensionDanmark

Stadig flere indbetaler til pension

Del
Den fortsat stigende beskæftigelse betyder, at antallet, der indbetaler til en pensionsordning, nærmer sig niveauet inden finanskrisen. Det viser en ny opgørelse fra PensionDanmark.

Det går fremad med beskæftigelsen, og det kan mærkes på pensionsindbetalingerne. I PensionDanmark er antallet af lønmodtagere med indbetalinger til pensionsordningen nu tæt på niveauet inden krisen. Det viser en ny opgørelse fra PensionDanmark.

Her var der i 2016 i gennemsnit 376.000 medlemmer med pensionsindbetalinger i løbet af året. Det er en stigning på 4.000 i forhold til 2015, 20.000 flere end i 2010 og blot 6.000 fra niveauet i 2008.

”For mange vil der med et job ikke bare følge løn, kolleger og faglige udfordringer – men også en pensionsordning. Hvis man slipper for arbejdsløshed og dermed for huller i pensionsindbetalingerne, kan det mærkes på opsparingen. Derfor er der flere grunde til at glæde sig over, at beskæftigelsen har været stigende i de seneste år,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik har beskæftigelsen været støt stigende siden foråret 2013. Alene i 2016 steg antallet af lønmodtagere i job med 46.600.

En beregning fra PensionDanmark viser, at et års beskæftigelse med pensionsindbetalinger frem for ledighed har stor betydning for pensionsopsparingen. Et 22-årigt medlem, der i det næste år er i job i stedet for at være ledig, vil få indbetalt ca. 31.000 kr. på sin opsparingskonto i PensionDanmark. Når medlemmet når pensionsalderen, vil dette ene års pensionsindbetalinger have øget opsparingen med samlet set ca. 85.000 kr. (2017-prisniveau).

Hvor meget ét års beskæftigelse frem for ledighed præcist betyder for pensionen, afhænger af, i hvilken alder ledigheden indtræffer, og om der er tale om en sammenhængende ledighedsperiode.

Yderligere information

Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.

Nøgleord

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 823.000 medlemmer beskæftiget i 23.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye