L&F

Stadig behov for at granske energispare-ordningen

Del

Landbrug & Fødevarer er tilfreds med, at der er kommet en klarhed om rammerne for energispareordningen, men ordningen bør stadig granskes

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i dag offentliggjort en kompromisaftale for fortsættelse af energispareordningen mellem ordningens parter og ministeriet. 

-       Aftalen har været længe undervejs. Det er afgørende, at der er kommet ro om det operationelle arbejde for dem, der arbejder med de konkrete energispare-projekter ude i vore virksomheder, siger Jens Astrup Madsen, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer. 

Han tilføjer, at der stadig er behov for at granske ordningen.

-       Den kritik, der i lang tid har været i af mangel på gennemsigtighed i, hvad de mange energisparemidler reelt går til, og hvordan de administreres af energiselskaberne bør fortsat kulegraves. Vi håber, at Rigsrevisionens undersøgelse af ordningen kan skabe klarhed om dette, siger han og tilføjer:

-        Den nuværende ordning har i sin grundstruktur været udfordret af høje omkostninger, uklarhed om omkostningseffektiviteten og mangel på effektive kontrolmekanismer. Det er utilfredsstillende og det skal der selvfølgelig rettes op på, siger Jens Astrup Madsen

I forlængelse af PSO-aftalen, er der med dagens kompromisaftale nu også en afklaring af de konkrete reduktionsmekanismer. Solvarme inkluderes i ordningen i fra 2017 til og med første halvår af 2018, mens varmepumper inkluderes fra 2017. 

For yderligere kommentar: Afdelingsleder Jens Astrup Madsen, mobil:27245722

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum