Sprogskolen udvider antallet af undervisningstimer
5.3.2021 06:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Sprogskolen i Guldborgsund Kommune udvider nu antallet af undervisningstimer fra 12 til 15 timer om ugen. De tre ekstra timer skal dels være med til at sikre, at flere består den afsluttende prøve i dansk, som vil give lettere adgang til arbejdsmarkedet og samtidig er det også med til at styrke arbejdskraften på Lolland-Falster.
”Det er vigtigt at flygtninge og familiesammenførte bliver gode til dansk, så de kan indgå aktivt i det danske samfund, blive en del af arbejdsmarkedet. Vi har brug for alle hænder og jeg ved, at mange af dem også meget gerne vil ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Der er mange eksempler på, at integration blandt kolleger i en virksomhed fungerer virkelig godt. Kan vi styrke det ved at sætte antal undervisningstimer op, så er det helt klart en vej at gå” fortæller formand for Beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen.
Med de ekstra undervisningstimer kommer sprogskolen op på det maksimale antal på 15 timer, som det lovgivningsmæssigt er muligt at give til denne gruppe borgere. Udvalget har fået udarbejdet en business case, som viser at udvidelsen af undervisningstimer vil medføre en besparelse, da hver bestået danskeksamen udløser et såkaldt resultattilskud fra staten. Derudover kan der opnås et yderligere resultattilskud hvis borgeren kommer i uddannelse eller job.
”Det er naturligvis ikke uvæsentligt, at denne beslutning medfører en besparelse på grund af de tilskud staten giver. Men først og fremmest gælder det om, at få denne gruppe godt og hurtigt ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, som er beskæftigelsesudvalgets overordnede ambition for alle, der står uden for arbejdsmarkedet” siger udvalgsformanden.
På Sprogskolen, der nu skal til undervise tre timer mere, er der også glæde at spore:
”Vi glæder os over, at vi nu kan skrue op for timetallet for flygtninge og familiesammenførte. Denne gruppe har brug for al den undervisning de kan få, så det vil helt klart gavne dem på længere sigt. Alt andet lige vil flere antal timer betyde flere beståede elever, og det er jo det, der er vores mål” fortæller leder af Sprogskolen Kim Lund.
Fakta:
For hver borger, der består den afsluttende prøve i dansk får kommunen et resultattilskud på 34.638. Derudover får kommunen et resultattilskud hvis en udlænding omfattet af integrationsprogrammet kommer i job eller uddannelse i en periode på minimum 6 måneder. Beløbet udgør 81.183 kr. såfremt det sker inden for de første 3 år af integrationsprogrammet. Sker det mellem 3-5 år udgør resultattilskuddet 54.121 kr.
Kontakter
Ole K. Larsen2. viceborgmester
Formand for Beskæftigelsesudvalget
Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


