De seneste 20 år har naturforvaltningen på Sprogø haft fokus på at bevare og udvikle øens naturværdier. Ifølge en ny rapport er Sprogø i dag en naturperle med yngle- og rastesteder for arter af international betydning.

Under anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen fra 1989 til 98 voksede Sprogø i omfang med etableringen af Ny Sprogø. Som resultat af de følgende årtiers store indsats med aktiv naturpleje fremstår Sprogø nu med et varieret naturindhold af international værdi – på et areal, der er fire gange større end den oprindelige ø.

”Erfaringerne fra Sprogø dokumenterer, at effektiv infrastruktur og rig biodiversitet ikke behøver være hinandens modsætninger. De viser, hvordan vi som samfund kan arbejde konstruktivt med at bevare og stimulere unikke naturområder i forbindelse med større anlægsarbejder”, siger Bjarne Jørgensen, Asset Management direktør i Sund & Bælt

Naturpleje med perspektiver
Da anlægsarbejdet på Storebæltsforbindelsen gik i gang i 1989, var naturen på Sprogø præget af mange års landbrug, græssende dyr og manglende pleje. Floraen og faunaen var under pres. Under selve anlægsfasen blev naturen på Sprogø i vid udtrækning nulstillet frem til åbningen af broen i 1998.

I forbindelse med etableringen af Ny Sprogø blev der skabt nye værdifulde habitater i form af tidevandspåvirkede vadeflader både nord og syd for den østlige motorvejsrampe, og her er der sidenhen skabt levesteder for arter, som i Danmark ellers kun findes i Vadehavet.

”Vi havde fra starten en dobbelt målsætning for naturforvaltningen på Sprogø. Dels at bevare områdets præg af strandeng og dertil hørende biologiske mangfoldighed – og dels at udvikle Sprogø som et unikt landskab, der giver trafikanterne en god visuel oplevelse. Begge dele må siges at være lykkedes”, slutter Bjarne Jørgensen.

Fastholdelse og forøgelse af truede arter
Arbejdet på Sprogø har strakt sig over pleje af landskaber til aktiv beskyttelse af biodiversiteten, hvilket betyder, at Sprogø i dag har udviklet sig til et unikt naturområde i Danmark. De centrale greb i naturindsatsen har været regulering af adgang, genetablering af landskabstyper, oprensning af vandhuller samt afgræsning og fjernelse af invasive arter.

De konkrete resultater omfatter fastholdelse og forøgelse af bestanden af den truede grønbrogede tudse – ligesom der er indvandret nye plantearter til Sprogø, blandt andet den nationalt fredede orkidé maj-gøgeurt.

På de nye stensætninger, der er anlagt omkring Sprogø for at sikre bro og tunnel mod stigende havvand, har den rødlistede spurvefugl skærpiper og alkefuglen, tejsten, etableret sig. Det er også lykkedes at få splitternen retur til Sprogø, ikke mindst ved at lave fælles ynglesteder for terner og hættemåger, hvilket holder sølvmågerne væk.

Denne udvikling har sammen med bl.a. tilstedeværelsen af rastende edderfugle på træk betydet, at Sprogø nu er kategoriseret som et Natura 2000-fuglebeskyttelsesområde.

Læs hele rapporten på Sund & Bælts hjemmeside

Se film om naturen på Sprogø

For at se dette indhold fra player.vimeo.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.