Sprogforskning kan også bidrage til at løse klimakrisen
7.8.2019 13:54:35 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Hvorfor er de daglige vejrudsigter så kritiske og nedslående, hver gang der er regn på vej, når nu menneskeheden er dybt afhængig af jordens vandkredsløb? Hvorfor er en nydelig have vigtigere for os end forståelse af naturens behov, når vi giver haven en tur med ukrudtsbrænderen eller det, der er værre? Og hvorfor står valget i supermarkedet egentlig mellem gulerødder og økologiske gulerødder og ikke omvendt. Hvilke forandringer ville det skabe, hvis vi skulle vælge mellem sprøjtede gulerødder og gulerødder i stedet?
Tale og handling
Det er nogle af de tankevækkende spørgsmål, som sprogforskningen gerne vil have højere på dagsordenen i klimadebatten. For sproget og dets tætte sammenhæng med hvordan vi mennesker tænker og handler, er en vigtig nøgle til at forstå den økologiske krise i et langt mere samlet perspektiv. Og netop disse spørgsmål er til debat, når 85 forskere fra bl.a. Kina, Canada, Fiji-øerne og Storbritannien i næste uge samles i Odense til the 4th International Conference on Ecolinguistics.
- Vi økolingvister er dybt optagede af at forstå, hvordan sprog, tænkning og adfærd hænger sammen, og det giver mulighed for nogle meget interessante indsigter i de klimaforandringer, som vi står midt i. Når vi koordinerer vores handlinger gennem sprog, bidrager de sproglige kategorier til, hvordan vi ser verden. Meget længe har vi kategoriseret vores omgivelser efter, om de var nyttige eller ikke-nyttige for os mennesker. Men vi er nødt til at bevæge os i en anden retning, hvor vores civilisation lever i større økologisk harmoni med omgivelserne, forklarer professor Sune Vork Steffensen, der er arrangør af konferencen. Som leder af Centre for Human Interactivity ved SDU har han bidraget til at skabe et internationalt førende miljø inden for økolingvistikken på SDU.
Økolingvistikken er en forholdsvis ny og fremadstormende gren af lingvistikken, der insisterer på at sprogforskningen også er en life science, der har fokus på menneskets rolle i verden, livet og det levende.
Økokrise må løses tværvidenskabeligt
Blandt hovedtalerne på konferencen er da også den fremtrædende canadiske professor Brendon Larson fra School of Environment, Resources and Sustainabilty ved Waterloo University. Han begyndte sin akademiske karriere som biolog, men skiftede spor i erkendelse af, at verdens miljømæssige udfordringer ikke kan løses af biologien alene.
- Jeg har villet være biolog, siden jeg var ganske ung, men i løbet af mine studier stod det klart, at de miljømæssige og øvrige udfordringer, vi står overfor, kræver langt mere end naturvidenskabelige indsigter. Biologien ikke er nok - vores nuværende udfordringer kræver langt mere indsigt i menneskelige værdier og verdensbilleder, forklarer han på sin hjemmeside om det presserende behov for en tværvidenskabelig tilgang til løsningen af den økologiske krise.
I dag arbejder professor Brendon Larson tværvidenskabeligt inden for både lingvistik, filosofi, biologi og samfundsvidenskab og er blandt meget andet forfatter til den prisbelønnede bog ”Metaphors for a Enviromental Sustainability – Redefining Our Relationship with Nature”, der er udgivet på Yale University Press.
Blandt de øvrige prominente keynote speakers på konferencen er professor Arran Stibbe fra University of Gloucestershire og professor emeritus Alwin Fill fra Graz University.
Med den internationale konference markerer sprogforskningen på SDU sig som en aktiv del af universitetets nye strategi, der blev meldt ud juni. En strategi, som vil gøre SDU til landets første bæredygtige universitet og bidrage til at løfte verden i en mere bæredygtig retning gennem forskning og uddannelse.
Kontakt
For yderligere oplysninger om konferencen eller interviewforespørgsler kontakt:
Journalist Susan Grønbech Kongpetsak, mail: suko@sdu.dk, mobil: 9350 7252
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
SDU tester redningsdroner i Arktis18.3.2026 08:51:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.
Jakob Grauslund bliver ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet17.3.2026 09:00:02 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har ansat Jakob Grauslund som ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han kommer fra en stilling som institutleder på Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU og tiltræder som dekan den 1. juni 2026. Jakob Grauslund overtager posten efter professor Ole Skøtt, der går på pension efter 18 år som dekan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


