Sprogcenter med tæt forbindelse til virksomheder
8.1.2021 17:33:49 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Det nye sprogcenter kommer til at hedde Sprogcenter Næstved - forbinder job og dansk.
Dørene til Sprogcenter Næstved er åbne fra den 13. januar 2021 – i hvert fald online. Kursisterne møder ind til både noget velkendt og noget nyt. Det velkendte er bl.a. de fysiske rammer på Kasernevej. Lærerne er også velkendte, idet de er virksomhedsoverdraget fra Lærdansk til Næstved Kommune, da virksomheden valgte at lukke. Kursisterne vil på den måde opleve en meget blid overgang til det nye sprogcenter.
Men planen er også, at de vil opleve at blive knyttet tættere til arbejdsmarked gennem fx praktik, jobåbninger og input fra lokale virksomheder til undervisningen.
Med de nye tætte relationer til kommunens Center for Arbejdsmarked, og særligt Team Integration, kan sprogcentret tilbyde områdets virksomheder et samarbejde om at målrette danskuddannelserne for den enkelte, så det i højere grad imødekommer behovet for danskkundskaber på arbejdsmarkedet.
En af dem, der ser muligheder for det nye sprogcenter er Anette Brix, som er formand for Beskæftigelsesudvalget:
- Det her er alle tiders mulighed for at knytte mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Altså det vi kalder beskæftigelsesrettet danskuddannelse. Selvom sprogundervisningen er rimelig lovbestemt, er der også åbninger for at sætte et lokalt og aktuelt præg. For eksempel kan man tage ud og besøge en virksomhed og så arbejde videre ud fra deres forskellige skriftlige materialer. På den måde får kursisterne både fagsproget og lokalkendskabet. Det vil i sidste ende betyde, at de har langt lettere ved at finde et job, fortæller Anette Brix.
Sprogskoleleder Rikke Mathiesen glæder sig over at være en del af det nye kommunale sprogcenter:
- Vi glæder os over at kunne fortsætte med at undervise flygtninge og indvandrere i Næstved Kommune. Som en del af Center for Arbejdsmarked, får vi nu et tæt tværfagligt samarbejde mellem sproglærere, jobkonsulenter og sagsbehandlere. Det vil give en helhedsorienteret integrationsindsats, som styrker kursisternes mulighed for fodfæste på det danske arbejdsmarked.
Sprogcenter Næstved – med afdeling i Vordingborg
I dag går der ca. 200 kursister på sprogcentret, som alle bor i Næstved Kommune. Om et par dage får de selskab af ca. 60 kursister fra Vordingborg Kommune. Vordingborg Kommune har ligesom Næstved hjemtaget opgaven med at tilbyde udenlandske borgere danskuddannelse. De to kommuner har indgået en samarbejdsaftale, der betyder, at Sprogcenter Næstved også leverer danskuddannelse til udenlandske borgere fra Vordingborg Kommune.
Næstved Kommune er i dialog med flere nabokommuner om samarbejde om levering af kursuspladser, udvikling af ny undervisningsformer etc. Et samarbejde, som man forventer sig meget af.
Selve åbningen skulle have været en stor og festlig begivenhed med mange gæster,- men grundet nødvendige Corona- hensyn, må festlighederne nydes på afstand. Borgmester Carsten Rasmussen og formand for Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget Anette Brix, vil holde deres taler som planlagt, men de vil blive formidlet via videolink til lærere, kursister og andre interesserede.
Kontakter
Rebecca Helqvist, teamleder for Unge & Integration, Næstved Kommune, telefon 21 42 24 17
Anette Brix, formand for Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, telefon 20 97 44 07
Billeder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
Kontrolleret ild skal styrke naturen i Fårebakkerne16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune gennemfører afbrænding for at skabe bedre vilkår for planter og dyr.
Elever dyster med robotter, biler og raketter i konkurrencen Super Power Challenge27.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3., 4. og 5. marts udfordrer 631 elever fra 31 af kommunens 5. klasser hinanden i Super Power Challenge. Det er tiende gang, Næstved Kommune arrangerer konkurrencen, som skal styrke elevernes læring i faget natur/teknologi og deres innovationskompetencer.
Næstved og Vordingborg baner vejen for Sjællands nye store industrilokomotiv26.2.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk styregruppe og millioninvesteringer sætter Næstved og Vordingborg kommuner turbo på udviklingen af Industrial Hub Zealand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
