Haderslev Kommune

Springvand tildækkes med sandsække

Del
For at vise opbakning til Ukraine bliver springvandet på Gravene den 24. august tildækket med sandsække.

”Den 24. august er Ukraines nationaldag, og samtidig er mange ukrainere kommet til kommunen, så vi synes, det er en oplagt og meget synlig måde at signalere, at vi har støtte og sympati for Ukraine”, siger Preben Holmberg, næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget.

Baggrunden for, at springvandet tildækkes er, at den ukrainske ambassade i Danmark, via Kulturministeriet, har opfordret de danske kommuner til at dække kunstværker i byerne til for at få opbakning til projektet Feel Ukraine Now.

”Vi har valgt springvandet på Gravene, fordi det står på en meget central plads og er et sted, hvor rigtig mange kommer forbi. I Ukraine har man valgt at dække en række historiske monumenter til at for at sikre og skærme kulturarven mod at blive ødelagt af russiske angreb, og derfor synes vi, det er oplagt måde at udvise støtte til Ukraine på”, siger Kjeld Thrane, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Tildækningen af springvandet går i gang i morgen onsdag morgen kl. 8.

”Beredskabsstyrelsen Syd har sagt ja til at hjælpe med opgaven. De er i forvejen vant til at håndtere sandsække, når der er oversvømmelse og højvande, så vi er meget glade for, at de også vil hjælpe med denne opgave”, siger Kjeld Thrane.

Sandsækkene fjernes igen efter den 24. august.

Springvandet
Det er billedhuggeren Axel Poulsen, der har lavet springvandet på Gravene. Kunstværket hedder ”Brønden” og blev indviet 31. juli 1927.

I 2019 blev springvandet landskendt, da kunstneren Rune Bosse i et samarbejde med Kunsthal 6100 fyldte springvandet op med rådden frugt og grønt og forvandlede det til et blomsterbed for blandt andet at forsøge og tilføre nyt liv til pladsen.

Springvandet har i en årrække været uden vand, men efter 8 års tørke kom der i 2020 igen vand i springvandet.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye