Sportscollege ser dagens lys med støtte fra Aabenraa Kommune
3.12.2020 11:00:00 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
- Vi er i Kultur- og Fritidsudvalget imponeret over det talentarbejde, Rødekro-Aabenraa Håndbold laver. Det vil vi gerne støtte yderligere op om ved at indgå i et samarbejde med dem og SønderjyskE om at etablere et sportscollege. Det vil styrke miljøet og mulighederne for de unge i forhold til at blive i landsdelen og dyrke deres sport og uddanne sig.
Sådan lyder det fra Lars Kristensen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune, efter at udvalget på deres møde onsdag besluttede at støtte sportscolleget økonomisk.
Der vil konkret blive indgået en trepartsaftale imellem Elite Aabenraa, Rødekro-Aabenraa Håndbold og SønderjyskE. Elite Aabenraa vil inden for det nuværende budget afsætte 100.000 kroner i årene 2021, 2022 og 2023 til etablering og drift af et sportscollege, og Elite Aabenraa vil samtidig inden for den nuværende konsulentramme afsætte ressourcer til fysisk træning og sportspsykologiske indsatser for udøverne på sportscolleget.
- Elite Aabenraa har gennem de seneste år udviklet et rigtig godt tilbud til vores unge talentfulde idrætsudøvere på tværs af idrætsgrene. Rødekro-Aabenraa Håndbold har her været stærkt repræsenteret med mange dygtige håndboldpiger, og det kunne være stærkt, om en af de lokale piger, der i dag løber derude og træner, engang kunne trække i den røde landsholdstrøje gennem deres præstationer i SønderjyskE, siger Lars Kristensen.
For en udøver på sportscollege, hvor også andre sportsgrene end håndbold kan blive en del af sportscolleget, forventes egenbetalingen at være 3.995 kroner per måned inklusiv kost. Der forventes at være cirka 10 udøvere på sportscolleget i det første år, mens det forventes at være næsten fordoblet et par år efter.
- Med midlerne kan vi nu komme i gang med sportscolleget og sikre, at flere spillere synes, det er attraktivt at blive i klubben i slutningen af deres teenageår. Tilbuddet sikrer nemlig, at lokale idrætsudøvere kan blive en del af et set up på nationalt eliteniveau. Dermed kommer SønderjyskE til at kunne rekruttere flere, lokale talenter, siger Erik Skov, formand Rødekro-Aabenraa Håndbold.
Peter Nielsen, cheftræner og sportschef i SønderjyskE Damehåndbold, tilføjer:
- Nu får vi muligheden for at køre talenterne i scene og gøre dem klar til at klare sig i et professionelt miljø. De vil nemlig modtage træning fra kvalificerede trænere flere gange om dagen hele ugen. Samtidig er det vigtigt for os, at de får tilknytning til vores ungdomsafdeling i Rødekro-Aabenraa Håndbold.
Kort om Elite Aabenraa
Elite Aabenraa er en institution i Aabenraa Kommune, der arbejder med talentudvikling og eliteidræt. Elite Aabenraas formål er at skabe gode miljøer for talentudvikling i Aabenraa Kommune. For at det skal lykkes, kræver det løbende udvikling og et stærkt samarbejde med talenter, klubber og erhvervsliv i Aabenraa Kommune.
Kontakter
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Lars Kristensen, tlf.: 21 47 49 54; e-mail: lkri@aabenraa.dk
Formand Rødekro-Aabenraa Håndbold, Erik Skov, tlf.: 29 28 06 62; e-mail: ejs@aabenraa.dk
Cheftræner og sportschef i SønderjyskE Damehåndbold, Peter Nielsen, tlf.: 27 84 35 66; e-mail: pn@soenderjyske.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
