Sports- og Kulturgalla hylder igen ildsjæle og talenter fysisk i MAGION
Uddeling af priser, underholdning med lokale indslag og god mad. Sådan lyder planen for Sports- og Kulturgalla 2021, som bliver holdt i MAGION onsdag den 25. august.
Sidste år måtte Billund Kommune først rykke fejringen til efteråret og efterfølgende beslutte, at den festlige aften måtte blive digital. Men sådan bliver det ikke i år
”Det seneste år har vi lært, at det digitale kan meget. Men vi har også opdaget, hvor vigtigt det fysiske møde er, når vi rigtigt skal samles om noget. Sports- og Kulturgalla er en vigtig hyldest af nogle af de ildsjæle og talenter, vi som kommune virkelig kan være stolte af. Stemningen i lokalet til gallaen er noget helt særligt, og den hæder og hyldest mærker man bedst, når vi er samlet fysisk,” siger Borgmester Ib Kristensen.
Planen er, at dette års hyldest skal være så tæt som muligt på det, vi kender. Men Billund Kommune er opmærksom på at følge de til enhver tid gældende restriktioner og retningslinjer.
Indstillinger
På aftenen vil der blive uddelt en ærespris til en person, der har ydet en særlig indsats. Derudover bliver der uddelt priser til årets hold, årets leder/træner, årets kulturtalent, årets idrætstalent, årets kulturpris og årets idrætspris. Hvis man har lagt mærke til nogle, som man synes, fortjener priserne, kan man indstille til priserne fra den 3. maj.
Der er som altid hædersbevisninger til både unge under 18 og udøvere over 18, der har opnået ekstraordinære toppræstationer ved DIF-godkendte mesterskaber eller tilsvarende, eller som fortjener en hædersbevisning for sin præstation inden for kulturområdet eller fritidslivet.
Alle kan indstille kandidater til hædersbevisninger, Æresprisen og de seks øvrige priser på https://billund.dk/borger/kulturogfritid/sports-og-kulturgalla/ til og med tirsdag den 1. juni.
Når indstillingerne lukker, beslutter Kultur- og Fritidsrådet, hvem de nominerede skal være. De nominerede bliver inviteret til at deltage i fejringen i MAGION. Selvom man ikke er nomineret, har man alligevel mulighed for at være en del af den festlige aften, for billetsalget åbner efter planen mandag den 2. august.
Fakta om priserne
Æresprisen 2020 er til en gruppe, forening eller enkeltperson, som har ydet en særlig, gerne flerårig indsats for fritidslivet, kulturen eller idrætten i Billund Kommune og derved har markeret sig på en betydningsfuld måde til glæde for borgere i Billund Kommune.
Årets hold 2020 er til et hold, som i det forgangne år har gjort noget ekstraordinært. Prisen er en særlig påskønnelse af holdindsatsen, som har medført unikke præstationer eller handlinger. Alle hold, der er hjemhørende i Billund Kommune, kan blive indstillet. Det kan fx være et idrætshold, en spejdertrup, et teaterhold, en sammenslutning af frivillige eller en løbeklub.
Årets leder/træner 2020 er til en leder eller træner, der fortjener et særligt skulderklap for sin indsats, og som løfter opgaven ud over det sædvanlige. Det kan være ved at være inspirerende, nytænkende eller på anden vis ved at levere en bemærkelsesværdig indsats.
Årets kulturtalent 2020 er til et kulturtalent, der har gjort sig særligt bemærket med sine resultater og har udvist særlig vilje, engagement, færdigheder og/eller udviklingspotentiale inden for sin genre.
Årets idrætstalent 2020 er til et idrætstalent, der har gjort sig særligt bemærket med sine resultater og har udvist særlig vilje, engagement og/eller udviklingspotentiale inden for sin idrætsgren.
Årets kulturpris 2020 er til en forening, et kulturelt miljø eller en ildsjæl, der har været med til at igangsætte, fremme eller synliggøre kulturelle aktiviteter i Billund Kommune og derved fremhævet kommunen regionalt eller nationalt.
Årets idrætspris 2020 er til et hold eller en enkeltperson for en helt enestående toppræstation inden for sin idrætsgren og som derved har fremhævet Billund Kommune regionalt eller nationalt.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Grøn trepart tager et stort skridt fremad i Billund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal i kommunalbestyrelsen i Billund Kommune principvedtog tirsdag aften omlægningsplanen for den grønne trepart.
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
