Sporrenoveringen af Østbanen igangsættes
7.6.2021 21:21:09 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Østbanen forbinder Stevns og Faxe med Køge og Roskilde. Banen er en livsnerve for borgerne langs banen, og for mange er banen muligheden for at komme til uddannelse og arbejde.
Østbanens spor er så gamle, at de nu er slidt helt ned og skal udskiftes. Sporenes tilstand har gjort det nødvendigt at nedsætte hastigheden, indskrænke køreplanen og nedsætte togenes vægt ved at aflukke dele af dem.
Region Sjælland har ikke de nødvendige økonomiske rammer til at betale for sporrenoveringen, der forventes at koste over 500 mio. kr. Det er staten, der giver regionen de økonomiske rammer til at løse sine opgaver gennem tilskud. Tilskuddene skulle planmæssigt være blevet justeret i 2009, men blev det ikke.
Regionen har derfor ikke kunne igangsætte sporrenoveringen, men har løbende forberedt den, så man er klar, når finansieringen er på plads.
En løsning skal findes i infrastrukturaftalen
Efter flere års diskussioner besluttede Folketinget den 22. april 2021, at der skal findes en løsning på finansieringen af problemerne på blandt andet Østbanen gennem forhandlingerne om en ny infrastrukturaftale.
På baggrund af folketingsbeslutningen den 22. april 2021 besluttede Regionsrådet på sit møde den 7. juni 2021 at gå videre med sporrenoveringen på Østbanen og igangsætte udbuddet af den store opgave.
Regionsrådsformand Heino Knudsen er optimistisk og forventer, at en løsning nu er på vej.
- Jeg er glad for, at vi i Region Sjælland tager de første skridt og går videre med sporrenoveringen og igangsætter udbuddet af den store opgave. Der synes nu i Folketinget at være bred opbakning til at løse den økonomiske udfordring for Østbanen og på sigt for de andre lokalbaner. I forventning om, at det sker, går vi nu videre med Østbanen. Der er ikke mere tid at spilde, hvis vi skal nå at have renoveret sporene, inden det bliver nødvendigt helt at indstille kørslen på banen.
Formanden for Region Sjællands Udvalg for Regional Udvikling Peter Jacobsen ser frem til, at kunne sikre borgerne en bane i fremtiden.
- Sporrenoveringen af Østbanen er helt nødvendig. For mange borgere – også studerende – er Østbanen deres mulighed for at komme frem og tilbage til job og uddannelse. Vi skylder borgerne i området, at de ved, at der også er en jernbane i fremtiden, hvor der kører tog, siger Peter Jacobsen og fortsætter:
- Østbanen og de andre lokalbaner spiller en stor rolle mange steder i vores region. Og det er jo ofte de lidt tyndere befolkede områder, som måske har lidt udfordringer med at komme i balance med resten af Danmark. De områder skal ikke glemmes. Så jeg håber nu, at vi kan sikre Østbanen og de andre lokalbaner. Vi i Region Sjælland har med vores beslutning om at gå videre med sporrenoveringen gjort vores, siger Peter Jacobsen.
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96
Peter Jacobsen, formand for Udvalget for Regional Udvikling, 20 37 01 05
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
