Spis ikke torsk, der er fanget i Københavns Havn
28.6.2022 11:15:38 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Lystfiskerne kan også fremover kaste krogen i Københavns Havn og hale torsk i land, men de skal tilbage i havnen og må ikke komme hjem i køkkenet. Den 1. juli træder et forbud mod hjemtagning af torsk nemlig i kraft, fordi mængden af kviksølv i torsk kan overstige de tilladte grænseværdier.
- EU har sænket grænsen for det maksimale kviksølvindhold fra 0,5 til 0,3 milligram pr. kg. torsk efter en ny vurdering af de sundhedsskadelige effekter af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af nerve- og hjerneceller og udgør derfor en særskilt risiko for børn og fostre, fordi hjernen udvikler sig hurtigt i de tidlige leveår, siger Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i Fødevarestyrelsen.
Kviksølv er kritisk for dyr og mennesker, fordi det ophobes i kroppen. Gravide og småbørnsforældre skal være særligt opmærksomme, fordi selv et kortvarigt højt kviksølvindtag kan påvirke små børn.
Kviksølvforureningen i Københavns Havn kommer bl.a. fra tidligere industri i området. Det har derfor i mange år været forbudt at fiske skrubber, sild, aborre og ål i Københavns Havn. Fra den 1. juli bliver det igen tilladt af fange disse fisk, men de skal, ligesom torsken, tilbage i havnen, så der ikke opstår risiko for, at de ender på en middagstallerken.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser fisk
Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med både torsk og andre fisk, der bliver handlet på fiskeauktionerne. Prøveresultaterne viser, at indholdet af kviksølv i fisk ligger væsentligt under grænseværdierne.
Læs mere om kviksølv i fisk på Fødevarestyrelsens hjemmeside:
Gravid med mindre kemi
Specifikke fødevarer – vælg fisk
Kemiske stoffer i mad – vælg kviksølv
Fiskeristyrelsen:
Regler for lyst- og fritidsfiskeri
By & Havn, Københavns Havn
Regler for fiskeri i Københavns Havn
Fakta:
- Forbud mod hjemtagning af fisk fremgår af bekendtgørelse nr. 924 af 20. juni 2022
- Forbuddet omfatter arterne torsk (Gadus morhua), skrubber (Platichthys flesus), sild (Clupea harengus), aborre (Perca fluviatilis) og ål (Anguilla anguilla) fanget i Københavns Havn.
- Københavns Havn har i mange år været omfattet af særlige bestemmelser for fiskeri på grund af kviksølvforurening.
- Kviksølv ophobes gennem fødekæden. De højeste koncentrationer findes i store fisk.
- Det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA har revurderet de sundhedsskadelige effekter af kviksølv.
- EU har på baggrund af EFSA's vurdering nedsat de maksimale grænseværdier for torsk fra 0,5 milligram kviksølv pr kg. til 0,3 milligram pr. kg.
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon på 22 84 48 34.
Nøgleord
Billeder

Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum