Spillede Matador med kæresten, da han fik at vide, han var blevet millionær

Mens en mand i halvtredserne fra Høje Taastrup Kommune søndag formiddag sad og indkøbte grunde og ejendomme i spillet Matador fik han pludselig at vide, at han var blevet millionær i virkeligheden.
Det fortæller han til Danske Spil:
-Jeg sad sammen med min kæreste og spillede, da telefonen ringede. Det var derfor lige ved, at jeg ikke tog den, siger vinderen, der har et Plus-abonnement, og fortsætter:
-Min kæreste hørte lidt brudstykker fra samtalen. Og hørte noget med Plus. Hun vidste, at jeg ønskede mig en Galaxy 20 Plus telefon og tænkte, det var det, jeg måtte have vundet. Så hun kunne slet ikke forstå, at jeg fik tårer i øjnene, som jeg gjorde. Da jeg bagefter fortalte hende, at jeg var blevet så rørt, fordi jeg pludselig var blevet en million kroner rigere, troede hun ikke på det, fortæller manden, der gerne vil være anonym.
Det var først, da han loggede ind på sin Plus-profil og kunne vise hende, at der stod et 1 tal efterfulgt af seks nuller, at hun blev overbevist. Manden havde vundet på Millionærgarantien fra Lotto, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige. Skæbnen ville, at parret havde årsdag samme dag, så de havde allerede købt ind til god mad.
-Vi skålede da lige et par ekstra gange om aftenen. Men jeg tror ikke helt, vi havde forstået, hvad der var sket, så der var en meget speciel stemning, lyder det.
Parret er begge førtidspensionister, da de begge lider af en kronisk sygdom. De er derfor ekstra i risikogruppen i forhold til Coronavirussen, der hærger verden, og har selvisoleret sig derhjemme.
-Det er ikke fordi, det ændrer så meget på vores tilværelse. Vi går i forvejen ikke så meget ud, da kræfterne ikke er til det helt store. Vi er også vant til at bruge de muligheder, der er, for at bestille dagligvarer på nettet. Men det er da klart, at Corona fylder i tankerne lige nu, fortæller han.
Vinderen, der er millionær nr. 3634, fortæller dog opmuntrende og med en vis ironi, at parret jo nu har ekstra meget tid til at tænke over, hvad de skal bruge pengene til – nu hvor de alligevel ikke kan komme ud.
-Jeg har friet til min kæreste for et stykke tid siden, men et bryllup koster jo en del penge, så det har vi jo mulighed for, når verden bliver normal igen. Desuden har vi igennem flere år drømt om at tage på krydstogt, da det er en god måde at se verden på, når kroppen ikke virker optimalt. Men der går nok lang tid, før det bliver muligt.
Den heldige vinder har ellers ikke de store materielle ønsker.
-Som førtidspensionister er jo vant til ikke at have eller bruge så mange penge. Det første jeg sagde til min kæreste var faktisk, at jeg bare drømmer om at grille en hummer til sommer. Derudover skal pengene bare give os mulighed for at forsøde hverdagen lidt igennem de næste ti år. Eller hvor længe vi nu er her, lyder det.
Nøgleord
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil disker op med 13,6 millioner lotterikroner til tre heldige danskere12.7.2025 09:19:15 CEST | Pressemeddelelse
Fredag aften fandt tre danskere guldet for enden af regnbuen, da Eurojackpot tallene blev trukket ud. To andenpræmier og en tredjepræmie gav i alt 13,6 millioner kroner.
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
Sommerens første og største: Heldig dansker vinder 16 millioner i Lotto6.7.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ’nappede’ i aftes førstepræmien i Lotto: Præmien på 16.000.000 kroner er den største gevinst hos Danske Spil siden foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum