Danske Spil A/S

Spil på e-sport boomer fortsat

Del
Det går kun en vej med e-sport, og det er op. Massevis af både unge og knapt så unge har kastet deres kærlighed over pro-gaming, og ikke mindst e-sports-betting, som er mere end firedoblet siden 2016. Det viser nye tal fra Dansk Erhverv og Danske Spil.

Der er penge i e-sport. Det viser en ny analyse, som Dansk Erhverv har lavet i samarbejde med Danske Spil. Omsætningen i betting på e-sport hos Danske Spil er steget fra omkring 30 mio. kr. i 2016 til hele 140 mio. kr. i 2018. Og for CS:GO er der sket næsten en syvdobling i omsætningen i samme periode. Det siger noget om det potentiale, der ligger i digitaliseringen, mener analysechef i Dansk Erhverv, Malthe Munkøe:


”E-sporten er et indlysende eksempel på de betydelige økonomiske potentialer, der ligger i den digitale udvikling, og som vi i Danmark skal have fokus på at udnytte maksimalt. Når vores e-sportshold har succes, skaber det kendskab og en positiv brandingeffekt for Danmark. Når vi har held til at tiltrække store events til landet, giver det afkast i for eksempel hotelsektoren, i detailhandlen og hos restauranterne. Samtidig nyder de kreative brancher og den stærke danske computerspil-klynge godt af samspillet med den voksende interesse for e-sport både herhjemme og internationalt,” siger han.

Hos Danske Spil, som har samarbejdet med Dansk Erhverv om analysen, kommer udviklingen ikke som en overraskelse, også selvom væksttallene igen ser ud til at nå nye højder ser man også positivt på udviklingen.

”Betting på e-sport er vokset eksplosivt indenfor de seneste år. Normalt ser vi en udfladning efter en periode, men det er vi slet ikke nået til med e-sport. Alene på Counter Strike er omsætningen vokset med569 pct. siden 2016, og vi regner med omsætning på lige omkring 100 mio. kr. kun på CS:GO i år. Der kommer hele tiden nye facetter til e-sportsmarkedet. Antallet af live-events vokser og flere og flere ser med hjemmefra. Det ser på ingen måde ud til, at udviklingen stopper, siger Niels Folmann, adm. dir. i Danske Licens Spil.

I Danmark er BLAST Pro Series i øjeblikket den største e-sportsturnering. Den løber af stablen lørdag den 3. november i Royal Arena i København.

Læs mere om e-sportsbetting i analysen fra Dansk Erhverv og Danske Spil i vedhæftede analyse.

For yderligere oplysninger:

Kontakt analysechef i Dansk Erhverv, Malthe Munkøe, 9133 5802 eller mmm@danskerhverv.dk

Kontakt adm. dir. i Danske Licens Spil, Niels Folmann, via pressechef Marie Grabow Westergaard, 3085 1734 eller mgwe@danskespil.dk

Vedhæftede filer

Information om Danske Spil A/S

Danske Spil A/S
Danske Spil A/S
Korsdalsvej 135
2605 Brøndby

Pressetelefonen: 30 85 17 85https://danskespil.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye