Aarhus Airport

Spies Rejser sætter Gran Canaria på afgangstavlen i Aarhus Airport

20.7.2021 08:55:45 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del
Endnu et rejsebureau stempler ind i Aarhus Airport. Danmarks største charterbureau, Spies Rejser, åbner for vinterrejser fra 22. december 2021, hvor jyderne kan flyve direkte til Gran Canaria fra Aarhus.
Spies Rejser er tilbage i Aarhus Airport med vintersolrejser til Gran Canaria fra den 22. december blandt andet til Playa del Cura.
Spies Rejser er tilbage i Aarhus Airport med vintersolrejser til Gran Canaria fra den 22. december blandt andet til Playa del Cura.

Solferiekataloget i Aarhus Airport vokser, og til vinter kan den østjyske lufthavn sætte Gran Canaria på afgangstavlen. Det sker, når Spies Rejser lægger ud med en julerejse til De Kanariske Øer. Ruten er den første i et helt nyt samarbejde mellem Spies Rejser og Aarhus Airport. Således bliver den 22. december den første gang i syv år, at det legendariske rejsebureau sender feriegæster af sted fra Aarhus. Det nye samarbejde ligger rigtigt godt i tråd med lufthavnens vækststrategi, hvor ambitionen om at blive Jyllands største charterlufthavn står højt på agendaen.

”Vi oplever en stigende interesse for ferierejser ud af Aarhus Airport, og vi har store ambitioner om at geare op for charterturismen med det helt rigtige mix af sol- og vinterdestinationer. Det er godt set af Spies at lægge ud med De Kanariske Øer. Gran Canaria er i Top-10 på østjydernes hitliste over rejsemål, og jeg er sikker på, at ruten vil blive varmt modtaget. Vi er begejstrede over det nye samarbejde med Spies og ser frem til at tage feriekataloget i Østjylland til nye højder i fællesskab”, siger Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Spanien har i årevis ligget øverst på listen over danskernes foretrukne ferielande, og Gran Canaria er et særdeles yndet vinterrejsemål. Med Spies Rejser åbnes der en ny verden for østjyske rejsende, som søger lækre familie-resorts, ferieluksus i strandkanten eller hoteller, der er specialiseret i at skræddersy ferieophold for voksne. Således tilbyder rejsebureauet rejser til blandt andet eksklusive Ocean Beach Club i Playa del Cura, familiehotellet Sunwing Arguineguín Seafront i Arguineguín og Sunprime Atlantic View i Playa del Inglés med afrejse fra Aarhus Airport. Spies Rejser ser frem til at sende de første gæster af sted fra det østjyske.

”Vi er utroligt glade for, at vi nu kan føje Aarhus Airport til vores afrejselufthavne i Danmark. Det betyder, at vi nu flyver fra seks lufthavne. Med nærheden til Danmarks næststørste by har Aarhus Airport en betydningsfuld rækkevidde til et stort gæstepotentiale i Jylland, og det er naturligvis attraktivt for os som rejsebureau. Vi ser meget frem til at udvikle samarbejdet med Aarhus Airport over de næste sæsoner”, siger Jan Vendelbo, som er administrerende direktør hos Spies Rejser.

Spies-gæsterne skal flyve med det danske flyselskab, Great Dane Airlines, der således får debut i Aarhus Airport. Flyselskabet blev lanceret i 2018, og ruten beflyves med flytypen Embraer ERJ-195. Flyet er nærmest skræddersyet til charterrejser med 118 sæder fordelt med to sæder på hver side af midtergangen. Great Dane Airlines glæder sig til at gå i luften med Spies-gæster fra Aarhus.

”Det er et lovende trekløver, Spies Rejser har skabt ved at vælge Great Dane Airlines til at flyve den nye rute mellem Aarhus og Las Palmas. Vi har fulgt Aarhus Airport's udvikling og totalmodernisering, og vi er helt på linje med lufthavnens store fokus på at give de rejsende en super start på ferien. Vi glæder os til at fortsætte den gode passageroplevelse i luften og forkæle gæsterne med høj komfort og god service under flyveturen”, siger Thomas Hugo Møller, som er administrerende direktør hos Great Danes Airlines.

Rejserne til Gran Canaria går i luften den 22. december og frem til den 13. april 2022. Der er afgang fra Aarhus Airport kl. 7.10 og med en times tidsforskel, lander man på Gran Canaria allerede inden frokost kl. 11.40. Flyvetiden er 5 timer og 30 minutter.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Spies Rejser er tilbage i Aarhus Airport med vintersolrejser til Gran Canaria fra den 22. december blandt andet til Playa del Cura.
Spies Rejser er tilbage i Aarhus Airport med vintersolrejser til Gran Canaria fra den 22. december blandt andet til Playa del Cura.
Download
Ocean Beach Club i Playa del Cura_Spies Rejser
Ocean Beach Club i Playa del Cura_Spies Rejser
Download
Great Dane Airlines
Great Dane Airlines
Download

Vedhæftede filer

Information om Aarhus Airport

Aarhus Airport
Aarhus Airport
Ny Lufthavnsvej 24
8560 Kolind

+45 87 75 70 00https://www.aar.dk/

Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.

I 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.

Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.

TUI sætter yderligere fart på charterudbuddet fra Aarhus Airport22.1.2026 15:22:00 CET | Pressemeddelelse

Østjyderne får nu endnu mere at vælge imellem, når ferien skal starte tæt på hjemmet. TUI udvider sit program fra Aarhus Airport med Ryanair som flyoperatør på en lang række af de mest populære charterdestinationer. Det betyder flere afgange, bedre rejsetider og endnu mere fleksibilitet fra østjydernes egen lufthavn. Med TUIs udvidelse fortsætter væksten i charterudbuddet fra Aarhus Airport.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye