Spejderne inviterer familier med på eventyr i naturen
19.8.2020 05:30:00 CEST | Det Danske Spejderkorps | Pressemeddelelse

På søndag slår flere af Det Danske Spejderkorps’ grupper dørene op for små og store naturelskere, når organisationens årlige Familiespejderdag bliver afholdt. Arrangementet bliver holdt 45 steder rundt omkring i hele landet, og dagen er rettet mod de 3-6-årige i følgeskab med deres forældre.
En naturlig ramme
Familiespejderdagen bliver en formiddag fuld af sjove aktiviteter i naturen, hvor børnefamilier får mulighed for at lave mad over bål og snuse til det aktive udeliv, fortæller generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade:
”De lokale spejdergrupper finder på alle mulige forskellige aktiviteter, de vil lave med familierne. Nogen finder biller i naturen, leger lege og bager pandekager over bål, mens andre skal i gang med snittearbejdet og udforskning af det lokale vandhul. Det bliver en dejlig dag, hvor børn og voksne får mulighed for at bruge kvalitetstid sammen udendørs.”
Endnu flere børn skal ud
Udover den årlige Familiespejderdag er familiespejder også en selvstændig spejdergren for de yngste og deres forældre i 150 af Det Danske Spejderkorps’ grupper. Til møderne, som typisk foregår en weekendformiddag, får børn og forældre mulighed for at komme ud i det fri, samtidig med at de har en fælles fritidsaktivitet, fortæller Morten Gade:
”Undersøgelser fra 2018 viser, at rigtig mange børn i alderen 2-6 år ikke har prøvet at overnatte udendørs, få mudder i ansigtet eller bygge en hule i naturen. Dét er nogle oplevelser, som vores familiespejdere får masser af. Familiespejder er den oplagte fællesaktivitet for den naturglade familie, fordi den kombinerer fællesskab, samvær, natur og sjove aktiviteter i det fri.”
Fakta
- Find en oversigt over alle Familiespejderarrangementer på familiespejderdag.dk.
- De fleste arrangementer afholdes søndag d. 22. august kl. 10-12. Dog er der enkelte undtagelser, hvilket kan ses i arrangementsoversigten.
- Familiespejdergrenen er for de yngste børn i Det Danske Spejderkorps. Børn i alderen 3-6 år kan starte til familiespejder sammen med deres forældre.
- Det Danske Spejderkorps har over 36.000 medlemmer fordelt i 407 grupper.
- Det gennemsnitlige medlem er 9 år gammel.
Udvalgte grupper, der kan kontaktes som case:
Nordjylland
Aalborghusgruppe, Allborg
Kontakt: Katharina Schultz, katharinafs@hotmail.com, 2374 2585
Midtjylland
Karne Jeppe Gruppe, Horsens
Kontakt: Rikke Grabow, Rikkera@gmail.com., 6185 1235
Fyn
Pionererne, Skårup
Kontakt: Lene krogh-nielsen, 23425282
Sønderjylland
Høruphavspejderne, Sydals
Kontakt: Thomas Lundstrøm, thomas@horuphavspejderne.dk, 2691 1039
Sjælland
Peder Bodil Spejderne, Næstved
Kontakt: Line Rasmussen, 30291727
København
Ulf Jarl Gruppe, Brøndby
Kontakt: Tina Ørtoft Jensen, tinaortoftjensen@yahoo.dk, 2383 7647
Nøgleord
Kontakter
Sara Schou HolmKommunikationskonsulent
Tlf:81 88 42 82ssh@dds.dkPeter TranevigKommunikationschef
Tlf:23 29 33 62pt@dds.dkBilleder
Links
Information om Det Danske Spejderkorps
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Fremtidens Spejderhytte indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange lokale foreninger i hele Danmark bliver de glade modtagere af 32 af ”Fremtidens Spejderhytter”. Spejderhytten er en nytænkning af den klassiske spejderhytte, hvor Fonden hjælper de lokale foreninger, der har mest brug for at give de fysiske rammer et kvalitetsløft.
Danskerne vil endnu mere ud i naturen15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt. Og når naturen breder sig på Danmarkskortet, så følger danskerne med. I en undersøgelse foretaget i anledning af årets Spejderdag, svarer mere end halvdelen af danskerne nemlig, at de forventer at komme mere i naturen i fremtiden.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger naturen for lidt8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne strømmer ud i naturen – men bruger den langt mindre aktivt, end man skulle tro. Vi løber, cykler og går ture under åben himmel, men går sjældnere på opdagelse, fisker eller samler svampe. Men det skal der laves om på, hvis det står til Det Danske Spejderkorps. For lærer man at bruge naturen, får man både større oplevelser med hjem og en bedre forståelse for naturen.
Hovedstaden vil ud i naturen6.5.2026 15:40:28 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt. Og når naturen breder sig på Danmarkskortet, så vil danskerne også bruge den i højere grad. I en ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps svarer over 56 procent af befolkningen i Region Hovedstaden eksempelvis, at de forventer at komme mere i naturen i fremtiden.
Fynboer vil ud i naturen6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt. Og når naturen breder sig på Danmarkskortet, så vil danskerne også bruge den i højere grad. I en ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps svarer næsten 50 procent af befolkningen i Region Syddanmark eksempelvis, at de forventer at komme mere i naturen i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



