Haderslev Kommune

Spejdere, søfolk og sækkepiber til lysfest

Del

For første gang deltager Søværnets Tambourkorps i Haderslev Lysfest. Sønderjysk Kor er med for 20 år i træk. I det hele taget venter en lang række musikalske oplevelser.

En ny musikalsk gæst har meldt sig til Haderslev Lysfest den 4. maj. For første gang nogensinde deltager Søværnets Tambourkorps i Haderslev Lysfest, og de er kendt som et utrolig velspillende orkester, der ikke alene i uniformerne men også i det musikalske lader det maritime komme til udtryk.

Publikum får mulighed for at opleve Søværnets Tambourkorpset flere gange: Første ved et mini-tattoo på Gravene, senere når de går i spidsen for et fakkeltog, og endelig når Slesvigske Musikkorps sammen med Søværnets Tambourkorps fører den store Tappenstreg gennem byen til Haderslev Kaserne.

I det hele taget venter der en lang række gode musikalske oplevelser i forbindelse med årets lysfest

Siden 1997 har Sønderjysk Kor stået for alsangsarrangementet på Haderslev Kaserne. Et arrangement der år efter år har trukket mange mennesker, og som sidste år trak flere end 400 sangglade mennesker til at synge med

Også Sønderborg Pipes and Drums tager i år turen til Haderslev. Deres kendte skotskternede kilte og sækkepiber kommer helt sikkert til at sætte sit præg på Haderslevs gader, både når de giver opvisning på Gravene og senere på aftenen går forrest ved et af de i alt tre fakkeltog.

Vojens Brass Band vil igen i år være at finde på Gravene. Som en hyldest til lysfesten, har de sammensat et lille musikalsk program, der tager afsæt i besættelsestiden og melodierne fra dengang.

Det velspillende Haderslev Tambourkorps er også på banen denne aften. Tambourkorpset baner vejen fra museet til Gravene for de mange uniformerede korps, der traditionen tro går med i fakkeltoget.

Som det sidste musikalske indslag på Gravene er JerkyBoyz, der sammen med den nykårede vinder af Dansktop prisen 2017 -  Michael Korup - sørger for god musik at gå hjem på, når arrangement på kasernen slutter.

I pausen mellem de mange musikalske indslag er der mulighed for at kigge på og få historierne om de gamle veteran militærkøretøjer, som foreningen Gendarmerne kommer og udstiller.

Tidpunkter for de forskellige musikalske indslag:

  • Sønderborg Pipes and Drums, Gravene kl 19.15
  • Søværnets Tambourkorps, Gravene kl. 19.45
  • Sønderjysk Kor, Haderslev Kaserne, kl. 20.30
  • Vojens Brass Band, Gravene kl. 20.30
  • Fakkeltog ankommer til Gravene kl. 21.25
  • Tappenstreg afgår fra Gravene kl. 21.38
  • JerkyBoyz, Gravene, kl 23.00-01.00

Gedarmerne udstiller veteranmilitærkøretøjer, Gravene kl. 19.00-22.00

Hele programmet kan ses på Haderslev Lysfests hjemmeside www.haderslevlysfest.dk

Kontakter

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum