Danmarks Statistik

SPECIALISEREDE PLATFORME FACILITERER STØRSTEDELEN AF DELEØKONOMIEN

Del
De to største områder inden for deleøkonomi, nemlig overnatning og transport, har det tilfælles, at brugerne typisk anvender specialiserede platforme. Det vil sige fx apps eller hjemmesider, der er dedikeret til netop formidling af deleøkonomi i modsætning til apps eller hjemmesider med et andet overordnet formål, såsom sociale netværk.

For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

En undersøgelse af danskernes forhold til deleøkonomi viser, at 10 procent af alle adspurgte har fundet overnatning via deleøkonomi inden for de seneste 12 måneder. På lignende vis har 7 procent købt eller delt transport fra eller med andre i samme periode. Det viser nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Transport og overnatning er dermed de to grene af deleøkonomien, som flest anvender. 

81 procent af brugerne benytter sig af specialiserede platforme, såsom AirBnB, Homeaway, Tripadvisor, Homeexchange eller lignende, når de lejer eller bytter bolig. For de, der køber eller deler transport, er andelen 80 procent. 

Dermed er det ca. hver femte, der går udenom de specialiserede platforme, når de skal arrangere deleøkonomisk overnatning eller transport.

 Overnatning (pct. af dem, der har lejet eller byttet bolig)  
Kun specialiserede platforme 72
Kun andre hjemmesider eller apps 19
Både spec. platforme og andre hjemmesider 9
   
 Transport (pct. af dem, der har købt eller delt transport)  
 Kun specialiserede platforme 74
 Kun andre hjemmesider eller apps 20
 Både spec. platforme og andre hjemmesider 6

Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer, er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen.

Udbredelsen af deleøkonomi i EU i 2016 er estimeret til, at 17 procent har mindst én gang brugt deleøkonomiske platforme som aftager og ca. fem procent som udbyder. Ifølge undersøgelsen er udbredelsen i Danmark 14 procent.  Dermed ligger Danmark altså under EU-gennemsnittet.

Hvis du har spørgsmål eller søger flere informationer om statistik, der belyser deleøkonomien kan du kontakte specialkonsulent Agnes Tassy via mail atadst.dk eller på telefon 39 17 31 44.

Billeder

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye