Specialenhed presser ledige bandemedlemmer i København
Når ledige med banderelationer skal klippe pileurt eller slå græs for deres kontanthjælp, så møder de ikke op, og så stopper udbetalingen.
Det er et af resultaterne, efter at en specialenhed i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København siden 1. april har lagt ekstra pres på ledige med banderelationer, der får kontanthjælp.
Ud af i alt 11 ledige med banderelationer, der er visiteret til den kommunale nytteindsats, er de 10 ikke mødt op og har derfor fået besked om, at deres kontanthjælp stopper.
Og i alt 107 ledige med banderelationer er via specialenheden blevet aktiveret så meget som muligt eller indkaldt til ugentlige samtaler i jobcenteret.
” Vi har simpelthen sat tommelskruerne på over for bandemedlemmer, og jeg synes, at specialenheden har virket rigtig godt. Det bærende element er at få dem aktiveret så meget som muligt, så de ikke har ubegrænset tid til at være aktive i bandemiljøet, og det er lykkedes. At vi har sparet skatteborgerne for adskillige hundrede tusinder i kontanthjælp er også en fjer i hatten for den hårde tilgang, som specialenheden er udtryk for”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
10 procent i job eller uddannelse
I specialenheden har konsulenterne færre sager end normalt, og dermed mere tid til at holde samtaler og følge op på aktiveringen, som blandt andet består i at komme i virksomhedspraktik som for eksempel rengøringsassistent og chaufførmedhjælper til gengæld for kontanthjælpen.
Specialenheden vurderer løbende de ledige for at opjustere deres aktivering til så mange timer som muligt inden for lovens rammer.
De bliver desuden sanktioneret, altså trukket i kontanthjælpen, når de ikke overholder de aftaler, som de skal møde op til for at få deres ydelse. Siden specialenheden blev oprettet, er sanktioneringsgraden for ledige med banderelationer steget fra, at 17 procent om måneden i gennemsnit oplevede at blive sanktioneret i 2018, til nu ca. 33 procent (pr. november 2019).
Og knap 10 pct. af borgere, der har haft et forløb i specialenheden, har fået job eller er i gang med en uddannelse.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard forventer derfor, at specialenheden kan nå endnu længere.
”Specialenheden repræsenterer ikke kun den hårde linie, men faktisk også en mulighed for dem, der reelt har et ønske om at lægge det kriminelle liv bag sig, og finde beskæftigelse og uddannelse som en anden og bedre vej. Så det er min forventning, at vi kan fortsætte trykket på bandemedlemmerne og få endnu flere til at opgive kontanthjælpen”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Fakta:
- I 2018 iværksatte Københavns Kommune en styrket aktiveringsindsats overfor ledige med banderelationer. I Budget 2019 blev der afsat 12,6 mio. kr. årligt i 2019-2020 til indsatsen.
- Specialenheden blev etableret pr. 1. april 2019 i Jobcenter København.
- Enheden består af fire konsulenter og én afdelingschef. Konsulenterne har lave sagsstammer, så der er tid til hyppige samtaler og tæt opfølgning.
- Der har i alt været 107 borgere (ultimo november) tilknyttet specialenheden siden opstarten i april 2019. Der er typisk mellem 60 og 80 borgere tilknyttet specialenheden ad gangen. At tallet varierer skyldes bl.a. mange løbende fængslinger og løsladelser af personer i målgruppen.
- Aktiveringen består bl.a. af beskæftigelsesrettede forløb med vejledning og opkvalificering i en kombination med virksomhedsplaceringer og mentorstøtte. Aktiveringen varetages af eksterne leverandører.
- Inden målgruppen løslades efter en eventuel fængselsdom, bliver de tilbudt en samtale med en jobkonsulent, og tilbudt en job- eller uddannelsesplan.
- Specialenheden hjælper også ledige med banderelationer, der er motiverede, med at komme i et exit-program.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere kommentarer fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard via pressechef Claus Bøggild på 22828437 / jw9k@kk.dk
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
Københavns Kommune holder fast i Jobcenter København14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I beskæftigelsesreformen fra april i år blev kravet om et kommunalt jobcenter afskaffet. Nu har et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i Københavns Kommune besluttet at holde fast i navnet Jobcenter København.
Ramadanmiddag på Københavns Rådhus17.3.2025 09:04:00 CET | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester afholder sammen med Brobyggerne ramadanmiddag på Københavns Rådhus onsdag den 19. marts. Tilmelding er nødvendig for pressen (begrænset antal pladser).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum