Sparer 3,2 tons CO2 om året: VIA har indgået aftale om 100 procent grøn strøm
4.6.2020 10:44:50 CEST | VIA University College | Pressemeddelelse
Solceller på tagene og mindre madspild i kantinerne. Hos VIA University College sker der hele tiden nye tiltag i jagten på mere bæredygtighed og mindre CO2-udledning.
Det nyeste tiltag er en treårig aftale, der forenklet betyder, at VIA fremover udelukkende bruger grøn strøm produceret i Danmark på alle campusser - og derved sparer samfundet for mere end 3,2 tons CO2 årligt.
”Forsimplet sagt har vi sikret os dokumentation på, at der produceres en 100 procent grøn mængde strøm, der svarer til VIAs eget elforbrug, nemlig 7,5 millioner kilowatt årligt. Med aftalen er vi blandt de uddannelsesinstitutioner, der er længst fremme, når det kommer til bæredygtig drift. Det skal vi være stolte af. Med den størrelse, vi har, kommer også et ansvar, og det tager vi på os,” fortæller Anders Thorsen, der er teknisk konsulent i VIA.
Flere grønne initiativer på tegnebrættet
Hovedparten af den nye grønne strøm købes hos en ekstern leverandør, men op mod ti procent kommer fra egne solceller.
VIA har ti solceller fordelt på flere campusser, og der er planer om opsætning af yderligere to solceller på Campus Aarhus N og Campus Holstebro i Nørre Nissum.
”Vores solceller giver en årlig CO2-besparelse, der svarer til det, som 17 danskere udleder om året, hvor alt er medtaget, altså kørsel, fly, el, varme, mad og så videre. Og el-produktionen svarer til 200 gennemsnitlige husstandes årlige forbrug,” fortæller Anders Thorsen og oplyser, at omstillingen til 100 procent grøn energi langt fra er den eneste indsats mod mere bæredygtig drift af VIAs campusser.
”Rækken af grønne initiativer er efterhånden lang. Vi har blandt andet implementeret et system, der automatisk lukker for varmen i vores lokaler, når man åbner vinduerne, og vi har sat perlatorer på alle vandhaner, så vi minimere vandforbruget. Og vi har endnu flere projekter på tegnebrættet. For eksempel vil vi gerne se nærmere på, hvordan vi optimerer vores affaldssortering.”
Læs mere om VIAs arbejde med bæredygtighed her. https://www.via.dk/om-via/baeredygtighed
Nøgleord
Kontakter
Redaktør Anne Rahbek, VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87 55 15 21. E-mail: rahb@via.dk
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Mange ledige studiepladser at søge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College har i år optaget tæt på samme antal nye studerende som i fjor – i alt 5.073. Igen i år er der ledige pladser at søge på uddannelserne til blandt andet lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og ingeniør.
6.703 har i år uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2026 14:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College til sygeplejerske og lærer har i år modtaget flere ansøgninger end i fjor. Og VIAs spritnye radiografuddannelse i Herning har fået flere end dobbelt så mange ansøgninger, som der er studiepladser til. Andre uddannelser oplever tilbagegang. VIAs rektor forventer, at ny politisk reform fremover giver øget søgning.
Kirsten Suhr Bundgaard fortsætter som professionshøjskoledirektør i VIA22.6.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Efter udløb af åremålsansættelsen har VIA University College genansat Kirsten Suhr Bundgaard i stillingen som professionshøjskoledirektør. Dermed forsætter hun i rollen, som hun har udfyldt siden 2017.
Navne: Per B. Christensen fylder 70 d. 25. maj19.5.2026 11:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fylder 70 år d. 25. maj, 2026. Han har igennem en årrække været en af de mest markante kapaciteter på uddannelsesområdet i Danmark.
VIA University College får ny bestyrelse – Per B. Christensen fortsætter som formand12.5.2026 09:57:57 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fortsætter som formand for bestyrelsen for VIA University College i den kommende bestyrelsesperiode, hvor Hanne Roed også fortsætter som næstformand. Det er nu officielt, efter at den nye bestyrelse konstituerede sig på et bestyrelsesmøde d. 11. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
