Sparekassen Sjælland-Fyn

Sparekassen Sjælland fortsætter som Holbæk kommunes pengeinstitut

Del
Gennem mere end 20 år har Holbæk kommune været sparekassens største kunde, og sådan vil det forsat være. Et enigt byråd har netop besluttet, at Sparekassen Sjælland fortsætter som kommunens pengeinstitut de næste 4 år med mulighed for at forlænge kontrakten i 2 år.

”Vi er naturligvis glade for, at et enigt byråd peger på os, og at vi kan matche de helt særlige og omfattende krav, som så stor en virksomhed som Holbæk Kommune stiller til sin daglige samarbejdspartner, når det handler om kommunens pengesager”, siger administrerende direktør Lars Petersson, Sparekassen Sjælland-Fyn.

Kommunens kontrakt om de daglige pengeforretninger har været i udbud, fordi den nuværende kontrakt udløb, og udbuddet er gennemført med afsæt i de krav, byrådet har godkendt.

”Jeg er glad for at konstatere, at det tilbud, vores lokale sparekasse har afgivet, opfylder de krav til opgavens løsning, herunder god service, erfaring og lokal tilstedeværelse, som byrådet ønsker opfyldt”, siger borgmester Søren Kjærsgaard, der samtidig udtrykker tilfredshed med, at det er et enigt byråd, der står bag beslutningen om, at Sparekassen Sjælland fortsætter som kommunens pengeinstitut.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Sparekassen Sjælland-Fyn

Sparekassen Sjælland-Fyn
Isefjords Alle 5
4300 Holbæk

59 48 11 11https://www.spks.dk

Koncernen

- 49 privatfilialer fordelt på Sjælland og Fyn (inklusiv 1 på vej i Helsinge)
- 4 erhvervscentre
- 626 medarbejdere
- Indlån 16.589 mio. kr.
- Udlån 11.681 mio. kr.
- Balance 21.487 mio. kr.
- 156.000 kunder

 

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Sjælland-Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Sjælland-Fyn

Kvium gavlmaleri i Holbæk skal udbedres12.3.2018 10:16:27 CET | Pressemeddelelse

Byrummet i Holbæk blev i for et halvt års tid siden beriget med et gavlmaleri af kunstneren Michael Kvium. Maleriet, der pryder gavlen på Sparekassen Sjælland-Fyns afdeling i Ahlgade, har vakt opsigt – ikke alene i Holbæk, men over hele landet. Det har desværre vist sig, at Michael Kviums værk er skæmmet af mørke striber, der løber horisontalt ned over hele maleriet, og årsagen er, at der trænger fugt ind mellem de plader, der blev monteret på gavlen, inden Michael Kvium gik i gang med sit store gavlmaleri. Det skyldes formentlig en gummiliste, der er monteret mellem pladerne for at holde fugten ude, og noget tyder på, at det er det modsatte, der er sket. Det skal der nu gøres noget ved. Udbedring iværksættes Step 1) I løbet af de kommende dage indledes forsøgsvis aftagning af tre plader, og gummilisten fjernes. Herefter opsættes pladerne igen, men på afstandsfittings, der sikrer fuld ventilation mellem pladerne. Step 2) I april afmonteres 3 plader, der erstattes med andre typer plader

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye