Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland vokser markant i Viborg

Del
Nye kunder, nye medarbejdere, ny afdelingsdirektør og nye kvadratmeter
Ingelise Vestergaard er ny afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Viborg.
Ingelise Vestergaard er ny afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Viborg.

Der sker meget ude omkring stadion, Tinghallen og det gamle kaserneområde. Det gælder også i Sparekassen Kronjylland, der ligger i Viborg Stadion Center. Over de seneste år har der været en stor tilgang af nye kunder, og det gælder både privat og erhvervskunder.

- Vi kan godt mærke, at der sker meget både i det område og Viborg generelt i øjeblikket, og det er helt sikkert medvirkende til, at vi får mange nye forretninger i byen. Men de kommer dog ikke af sig selv, det kræver dygtige medarbejdere, understreger områdedirektør Jens Brix.

Og dygtige medarbejdere får afdelingen nu endnu flere af, fortæller han. Mandag 19. marts rykker Sparekassens medarbejdere fra Stoholm nemlig ind i lokalerne, da de to afdelinger bliver lagt sammen. Herefter vil der minimum være 14 medarbejdere i afdelingen, som bliver styrket med nye medarbejdere på både privat- og erhvervsområdet.

Afdelingen får også en ny leder. Ingelise Vestergaard, der hidtil har været afdelingsdirektør i Stoholm afdeling, bliver nemlig ny afdelingsdirektør i Viborg. Hun har gennem mange år været afdelingsdirektør i Stoholm og kommer således med solid erfaring både ledelsesmæssigt og i forhold til rådgivning af såvel private som erhvervskunder.

- Med sammenlægningen får vi en endnu stærkere afdeling i Viborg med mere end 6.000 kunder, og jeg tør godt lægge lidt pres på den nye afdelingsdirektør og sige, at jeg forventer, at vi de kommende år trækker endnu flere nye kunder ind i Sparekassen. Vi har et stærkt fundament og er inde i en fin udvikling, det skal vi selvfølgelig bygge videre på, forklarer Jens Brix.

De nye kunder og nye medarbejdere har dog også gjort det nødvendigt at udvide afdelingen, der ligger i stueetagen i Viborg Stadion Center overfor Tinghallen og biografen. Det er dog ikke muligt at udvide dernede, men i stedet har Sparekassen fået adgang til fire nye mødelokaler på 3. sal med direkte adgang via elevator ved afdelingen.

- Det bliver en rigtig god og nødvendig løsning. For mens kunderne klarer meget selv i dagligdagen, vil de gerne kunne se deres rådgiver i øjnene, når de skal tage større beslutninger eller rådgives om mere komplekse ting, fortæller Jens Brix.

Nøgleord

Kontakter

Områdedirektør Jens Brix på 8912 2535
Afdelingsdirektør Ingelise Vestergaard på telefon 9651 2224.

Billeder

Ingelise Vestergaard er ny afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Viborg.
Ingelise Vestergaard er ny afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Viborg.
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye