Sparekassen Kronjylland køber sig ind i Fintech-selskab
5.9.2019 09:10:19 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse

CrediWire var en af de første virksomheder, der flyttede ind i Copenhagen FinTechs kontorfælleskab for tre år siden og har siden været en integreret del af FinTech miljøet i Danmark. Nu bliver Sparekassen Kronjylland og Nordea en del af ejerkredsen.
CrediWire fokuserer på at gøre regnskabet hos virksomhederne operationelt og få tallene til at skabe værdi for forretningen. Systemet strukturerer alle virksomhedernes finansielle data i realtid i en kommunikationsplatform, hvor virksomhederne kan dele sine data med banker, revisorer, bestyrelse mv.
- Det handler om at gøre bogføringen og regnskabet levende for virksomheden. De skal kunne interagere med deres betroede samarbejdspartnere og modtage løbende sparring i stedet for blot at holde et bogholderi for at indberette moms og betale SKAT, fortæller CEO i CrediWire Nicholas Meilstrup.
Med Sparekassen Kronjyllands investering bliver CrediWire fremover også en del af værktøjskassen for både Sparekassens rådgivere og kunder.
- Med CrediWire kan vi give vores kunder en endnu bedre rådgivning, og dermed er vi med til at styrke både deres forretning og konkurrenceevne. Samtidig får kunden et redskab, der kan lette deres administration og skabe overblik. Vores rådgivere har desuden automatisk opdaterede tal, uden det kræver ekstra arbejde i virksomheden eller hos os, hvilket giver endnu bedre forudsætninger for, at vi kan være proaktiv i vores rådgivning, forklarer Sparekassen Kronjyllands adm. direktør Klaus Skjødt.
I en undersøgelse blandt virksomheder, der anvender CrediWire, siger 50 ud af 50 adspurgte, at CrediWire giver dem et bedre overblik over deres økonomi og mulighed for aktiv sparring. Det gavner både virksomhederne og låneudbyderne, at begge parter kan følge med i virksomhedens udvikling løbende, ligesom forberedelserne til kundemødet i bankerne ikke længere er tidskrævende, men er blevet væsentligt forenklet. CrediWire har i dag mere end 1.000 virksomheder som kunder.
- Som medejer bliver Sparekassen Kronjylland en naturlig del af videreudviklingen af det stærke værktøj, som CrediWire har skabt. Den erfaring, vi får med at bruge det, og vores faglige indsigt er det naturligt at bringe i spil i forhold til hele tiden at bygge ovenpå, fortæller Klaus Skjødt.
For Sparekassen Kronjylland er det ifølge Klaus Skjødt naturligt at være nysgerrig på både at samarbejde med og investere i Fintech-selskaber.
- Vi er jævnligt i kontakt med FinTech–virksomheder, da vi naturligvis er nysgerrige på de mange spændende ting, der bliver skabt. Men hvis vi skal gå ind i noget, skal vi selvfølgelig kunne se, at det giver værdi enten for vores kunder eller for Sparekassen og allerhelst som her med CrediWire værdi for både kunder og Sparekassen, forklarer Klaus Skjødt.
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør i Sparekassen Kronjylland Klaus Skjødt via 8912 2413
Billeder

Information om Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland er Danmarks største Sparekasse og landets 8. største pengeinstitut. Hovedsædet ligger i Randers, hvor Sparekassen blev etableret for snart 190 år siden. Sparekassens 51 afdelinger er fordelt udover det meste af landet.
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Historisk udstedelse fra Sparekassen Kronjylland3.3.2026 13:16:07 CET | Pressemeddelelse
Udsteder 450 millioner kroner, men investorerne ville have meget mere
Regnskab: Sparekassen Kronjylland overgår forventningerne5.2.2026 09:15:42 CET | Pressemeddelelse
Fortsætter vækstrejsen og har nu mere end 200.000 kunder
Nu kan der indstilles til Garant-millionen: Fokus på fællesskaber, der får alle med2.2.2026 14:28:19 CET | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har nu åbnet for, at gode initiativer kan indstilles til støtte fra Garant-millionen. Denne gang går støtten særligt til inkluderende fællesskaber.
Sparekassen Kronjylland giver 150.000 kroner til at forebygge ludomani blandt børn og unge26.1.2026 06:12:00 CET | Pressemeddelelse
Et antal børn og unge under 18 år svarende til hundrede skoleklasser har alvorlige pengespilsproblemer. Nu igangsætter Center for Ludomani en ny indsats med støtte fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland åbner to afdelinger i Himmerland14.1.2026 12:00:06 CET | Pressemeddelelse
Åbner i Aars og Løgstør med lokale profiler
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
