Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland klar med lokaler i Aalborg

Del
Danmarks største sparekasse rykker ind på Nålemagervej 6
De seks medarbejdere i Sparekassen Kronjyllands Aalborg afdeling er startet i Randers. Snart er dog klar med lokaler i Aalborg - i første omgang på et hotel.
De seks medarbejdere i Sparekassen Kronjyllands Aalborg afdeling er startet i Randers. Snart er dog klar med lokaler i Aalborg - i første omgang på et hotel.

For nogle uger siden blev det kendt, at Sparekassen Kronjylland åbner i Aalborg. I første omgang var der ansat en række medarbejdere, men nu har byens nye sparekasse også fundet lokaler. De flytter nemlig ind på Nålemagervej 6 i den bygning, der også huser IDEmøbler.

- Vi kommer til at ligge meget synligt ud mod Sønderbro, og samtidig bliver der masser af parkeringspladser lige ved afdelingen. Så vi er rigtig glade for, at det nu er faldet på plads, fortæller erhvervskundechef Morten Lybæk Zimmer.

Det varer dog lidt, inden Sparekassen Kronjylland kan rykke ind i den nye afdeling. Den skal nemlig gennemgå en stor ombygning og er derfor først klar næste sommer, men til gengæld kan de allerede primo september flytte ind i midlertidige lokaler i samme bygningskompleks. Derudover har sparekassen netop aftalt med Helnan Phønix Hotel på Vesterbro, at de indtil 1. september har mindst et fast mødelokale hos dem.

- Dermed er vi allerede nu fuldt tilgængelige og kan problemfrit tage imod både nye kunder og samarbejdspartnere som eksempelvis revisorer og advokater, understreger Morten Lybæk Zimmer, der også kan fortælle, at de første kunder er kommet på bøgerne, selv om de første af afdelingens medarbejdere kun har været i Sparekassen Kronjylland i en uge.

- Der er stor interesse for at snakke med os, og det gælder både private og erhvervskunder, så det er enormt positivt. Nu begynder vi også snart at blive mere synlige i byen, ligesom vi er tæt på at have startholdet klar, fortæller Morten Lybæk Zimmer.

Foreløbig er der seks medarbejdere, og udover erhvervskundechefen drejer det sig om privatkundechef Michael Søbygge, privatrådgiver Mette Svendsen, erhvervsmedarbejder Birgitte Larsen samt erhvervsrådgiverne Henrik Rasmussen og Morten Jørgensen, ligesom der fra 1. januar 2019 er ansat en områdedirektør. Desuden forventer Morten Lybæk Zimmer yderligere tilgang af tre til fire medarbejdere over de kommende måneder.

- Det er vildt spændende at være med til på denne måde at starte noget helt nyt op. Sparekassen Kronjylland har prøvet det flere gange før andre steder, så vi har god hjælp, men der er også rigtig meget, vi selv skal bygge op over den kommende tid. Ikke mindst vores kundeporteføljer selvfølgelig – alle starter jo med et tomt skrivebord, men til gengæld er vi også alle fyldt med energi.

Kontakter

Erhvervskundechef Morten Lybæk Zimmer - mobil 42 13 42 38

Billeder

De seks medarbejdere i Sparekassen Kronjyllands Aalborg afdeling er startet i Randers. Snart er dog klar med lokaler i Aalborg - i første omgang på et hotel.
De seks medarbejdere i Sparekassen Kronjyllands Aalborg afdeling er startet i Randers. Snart er dog klar med lokaler i Aalborg - i første omgang på et hotel.
Download
Erhvervskundechef Morten Lybæk Zimmer.
Erhvervskundechef Morten Lybæk Zimmer.
Download

Links

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/

Sparekassen Kronjylland er Danmarks største sparekasse og et af landets 10 største pengeinstitutter med 54 afdelinger. De seneste år har Sparekassen blandt andet åbnet afdelinger i Køge, Slagelse, Esbjerg og Kolding. Sparekassen fastholder den personlige rådgivning, hvor du kan ringe direkte til din rådgiver, ligesom de eksempelvis har besluttet ikke at indføre negative renter for indlån. Du kan læse mere om Sparekassen Kronjylland på sparkron.dk.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye