Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland forlænger hovedsponsoratet i Randers FC

Del
Selvom aftalen først udløber til sommer, så har Sparekassen Kronjylland allerede nu valgt at forlænge deres hovedsponsorat i Randers FC.
Randers FC og Sparekassen Kronjylland mødtes mandag og underskrev en ny hovedsponsoraftale. Fra venstre er det ordførende sportslig og kommerciel direktør i Randers FC Michael Gravgaard, adm. direktør i Sparekassen Kronjylland Klaus Skjødt og adm. direktør i Randers FC Henrik Jørgensen.

Det har været en turbulent tid i Randers FC på det seneste, hvor negative sportslige historier har fyldt meget i mediebilledet. Det er naturligvis blevet bemærket hos en af klubbens hovedsponsorer, Sparekassen Kronjylland, som henover weekenden derfor tog kontakt til klubben.

- Vi var allerede langt i forhandlingerne, men jeg valgte henover weekenden at tage fat i Randers FC for at få de sidste detaljer på plads i aftalen, så vi forhåbentlig kan være med til at give ro til klubben. Alle i Randers og Kronjylland ønsker et lokalt hold i Superligaen med den betydning og værdi, det har for hele lokalområdet. Derfor synes vi, at det var oplagt at få forlænget aftalen nu, hvor der er pres på klubben for at finde de rigtige løsninger på de aktuelle udfordringer, fortæller adm. direktør i Sparekassen Kronjylland Klaus Skjødt.

I Randers FC er man glade for den opbakning, som der fortsat bliver givet fra Sparekassen Kronjylland, der er en af byens største virksomheder.

- Det er fantastisk at mærke så stor en opbakning fra en af klubbens største sponsorer i vores nuværende situation. Sparekassen Kronjylland har været med hele vejen, og vi har igennem alle årene haft et godt samarbejde, og det glæder vi os til at fortsætte med at udvikle. Det er afgørende for os at have baglandet i orden, hvad angår såvel sponsorer, fans, moder- og samarbejdsklubber, siger Henrik Jørgensen, adm. direktør i Randers FC.

Den nye kontrakt gælder fra sommeren 2018 og to år frem, hvor Randers FC’s sæsonkortholdere altså stadig vil kunne tage plads på Sparekassen Kronjylland-tribunen.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationschef i Randers FC Kristian Fredslund Andersen på 28 57 46 94
Adm. direktør i Sparekassen Kronjylland Klaus Skjødt via 89 12 24 13

Billeder

Randers FC og Sparekassen Kronjylland mødtes mandag og underskrev en ny hovedsponsoraftale. Fra venstre er det ordførende sportslig og kommerciel direktør i Randers FC Michael Gravgaard, adm. direktør i Sparekassen Kronjylland Klaus Skjødt og adm. direktør i Randers FC Henrik Jørgensen.
Randers FC og Sparekassen Kronjylland mødtes mandag og underskrev en ny hovedsponsoraftale. Fra venstre er det ordførende sportslig og kommerciel direktør i Randers FC Michael Gravgaard, adm. direktør i Sparekassen Kronjylland Klaus Skjødt og adm. direktør i Randers FC Henrik Jørgensen.
Download
Randers FC og Sparekassen Kronjylland mødtes mandag og underskrev en ny hovedsponsoraftale. Fra venstre er det adm. direktør i Randers FC Henrik Jørgensen og adm. direktør i Sparekassen Kronjylland Klaus Skjødt.

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye