Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland fejrer 25 år i Ebeltoft ved at uddele 25.000 kroner

Del
Det er i år 25 år siden, at Sparekassen Kronjylland åbnede sin afdeling i Ebeltoft. Det fejrer Sparekassen ved at uddele 5 x 5.000 kroner til gode formål.
Skal din forening, klub eller ildsjæl også have en bid? Sparekassen Kronjylland uddeler 5 x 5000 kroner til gode formål i anledning af sit 25-års jubilæum i Ebeltoft.
Skal din forening, klub eller ildsjæl også have en bid? Sparekassen Kronjylland uddeler 5 x 5000 kroner til gode formål i anledning af sit 25-års jubilæum i Ebeltoft.

Indtil 1. oktober kan du indstille den klub, forening, ildsjæl eller gode idé, du synes, har fortjent et økonomisk skulderklap.

− I Sparekassen Kronjylland vil vi gerne gøre en forskel lokalt. Det ville vi for 25 år siden, og det vil vi i dag. Og ikke bare inde i afdelingen og ude hos vores kunder, men også i lokalsamfundet ved at bakke op om alle de gode kræfter og aktiviteter, som er med til at gavne vores by og gøre den attraktiv at leve, bo og arbejde i, fortæller Mik Steenfeldt, der er afdelingsdirektør i Sparekassens afdeling på Strandvejen i Ebeltoft.

Sparekassen Kronjylland støtter løbende aktiviteter i Ebeltoft gennem lokale sponsorater eller med bidrag fra sin gavefond. Men nu sætter Sparekassen altså en tyk streg under sit lokale engagement i Ebeltoft og sin opbakning til de lokale foreninger, klubber og ildsjæle. Der er således 5 x 5.000 kroner på højkant, og du kan være med til at bestemme, hvem der skal have dem. Vil du være med − og er du ikke stødt på konkurrencen på Facebook − så kontakt Ebeltoft afdeling og få et skema til indstilling af kandidater.

Afdelingsdirektøren har med vilje valgt ikke at sætte én samlet donation på 25.000 kroner på højkant:

− Vi vil hellere glæde fem forskellige og samtidig være med til at gøre en forskel i fem forskellige sammenhænge, forklarer Mik Steenfeldt.

Nøgleord

Kontakter

For mere information, kontakt afdelingsdirektør i Ebeltoft afdeling, Mik Steenfeldt på mst@sparkron.dk eller 87 52 15 59

Billeder

Skal din forening, klub eller ildsjæl også have en bid? Sparekassen Kronjylland uddeler 5 x 5000 kroner til gode formål i anledning af sit 25-års jubilæum i Ebeltoft.
Skal din forening, klub eller ildsjæl også have en bid? Sparekassen Kronjylland uddeler 5 x 5000 kroner til gode formål i anledning af sit 25-års jubilæum i Ebeltoft.
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye