Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland åbner i Aalborg

Del

Danmarks største sparekasse åbner både afdeling og områdecenter i Aalborg

Sparekassen har allerede ansat de første fire medarbejdere til den nye afdeling, fortæller adm. direktør Klaus Skjødt
Sparekassen har allerede ansat de første fire medarbejdere til den nye afdeling, fortæller adm. direktør Klaus Skjødt

De tre ledende medarbejdere samt en erhvervsrådgiver er allerede på plads, og nu begynder Sparekassen Kronjylland at kigge efter en god placering, så de indenfor nogle måneder kan åbne en afdeling i Aalborg.

- Aalborg har gennem flere år stået højt på vores liste over byer, vi ønsker at åbne i. Vi åbner dog aldrig uden at være sikre på, at vi har de rigtige medarbejdere til at stå i spidsen for en afdeling. Det fik vi nu, og derfra har beslutningen været nem, fortæller adm. direktør Klaus Skjødt.

- Afdelingen kommer til at åbne med minimum 10 medarbejdere og kan rådgive både privat, erhverv og private banking-kunder, fortæller Klaus Skjødt, der altså nu både går i gang med at lede efter flere medarbejdere og egnede lokaler.

- Vi går umiddelbart efter nogle synlige lokaler på en af de store indfaldsveje til byen, og så skal det være et sted med gode parkeringsmuligheder til vores kunder.

Sparekassen Kronjylland har stor erfaring med at åbne nye afdelinger. De seneste godt to år har de således åbnet syv afdelinger.

- Nogle banker lukker afdelinger og flytter kunderne over i selvbetjening og callcentre. Der går vi generelt den anden vej. Vi tror stadig på, at den fysiske afdeling og ikke mindst det fysiske møde med et menneske er vigtigt. Vi tilbyder selvfølgelig også netmøder, men langt de fleste vil fortsat gerne mødes ansigt til ansigt med deres rådgiver, det gælder både privatkunder og erhvervskunder, og det gælder både unge og ældre kunder. Derfor har alle vores kunder en personlig rådgiver, de kan ringe direkte til. Det oplever vi fortsat stor efterspørgsel efter, understreger Klaus Skjødt, der da også bliver bakket op af udviklingen i de nyeste af Sparekassens afdelinger, der alle oplever stor vækst.

- Nu glæder vi os til at blive en del af Aalborg med nogle velkendte lokale ansigter.

Kontakter

Adm. direktør Klaus Skjødt via 8912 2413

Billeder

Sparekassen har allerede ansat de første fire medarbejdere til den nye afdeling, fortæller adm. direktør Klaus Skjødt
Sparekassen har allerede ansat de første fire medarbejdere til den nye afdeling, fortæller adm. direktør Klaus Skjødt
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum