Spar på energien – men ikke på sikkerheden
23.9.2022 09:15:35 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Priserne og efterspørgslen på brænde og træpiller stiger i denne tid som følge af, at gas- og elpriserne er på himmelflugt. Det får mange danskere til at fyre med alternativt brændsel som fx solsikkepiller og flis – men det er ikke alt brandbart materiale, der er lige velegnet til fyret.
- Det er desværre sandsynligt, at vi i den kommende tid vil se brande opstå som følge af, at der bliver fyret med brændsel, som ikke er beregnet til fyret. Hvis fx millimeterstørrelsen på pillerne ikke passer til fyret – eller hvis der bliver brugt andet alternativt brandbart materiale som fx flis, kan der opstå brand, fortæller Per Haulund, skadedirektør i GF Forsikring. Og han fortsætter:
. Vi vil henover vinteren muligvis også se flere skorstensbrænde, som opstår på grund af løbesod, der igen opstår som følge af vådt eller fugtigt brændsel. Så et par gode råd herfra er først og fremmest at få tjekket sin skorsten – og så ellers fyre med tørt brændsel, der er beregnet til det fyr, man nu engang har. Og endelig: Husk altid at have installeret en røgalarm.
Per Haulund fremhæver desuden, at det er en god idé at kontakte en skorstensfejer, hvis man er i tvivl om, hvad man må fyre med.
***Faktaboks***
Gode råd til at forebygge brand i fyringssæsonen:
- En skorstensbrand opstår typisk, når et sodlag på indersiden af skorstenen antændes. Få derfor lavet et tjek af skorstenen, fyret og brændeovnen, inden du begynder at fyre.
- Fyr kun med tørt og rent træ.
- Tilfør altid rigeligt luft, både under optænding, men også når der er fuld gang i brændeovnen.
- Luk aldrig helt ned for spjældet under fyringen, heller ikke for at spare på brændslet eller for natten. Uforbrændte røggasser kan afsætte et sodlag på indersiden af skorstenen.
- Hvis der opstår skorstensbrand: Ring 112 og luk alle luftventiler i brændeovnen.
- Sluk ikke branden ved at hælde vand på skorstenen. Det kan få den til at flække, så branden breder sig.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF rykker i nyt stort forsikringshus20.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
VOKSEVÆRK: Det medlemsejede GF Forsikring kan nu efter to års byggearbejde flytte ind i sit nye domicil i Odense M. Tirsdag er første arbejdsdag for medarbejderne i GF Huset, som det kaldes.
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
