BoligPortal

Spar op til 1500 kroner om måneden ved at pendle til dit studie i Aalborg

Del
Mange nye studerende vil gerne være tæt på byens puls og uddannelsen i Aalborg. Men flytter man i stedet lidt uden for byen, er der mange penge at spare. I Frederikshavn kan man for eksempel bruge de ekstra lommepenge på gode spisesteder og kultur, lyder det fra borgmester Birgit S. Hansen.

Hvert år omkring studiestart oplever BoligPortal en massiv efterspørgsel på lejeboliger i Aalborg midtby, og i år er ingen undtagelse. Den store efterspørgsel betyder også høje huslejepriser, og derfor kan det være en god ide også at kigge efter lejebolig i udkanten af byen – der kan være mange penge at spare. 

BoligPortal har lavet en sammenligning af huslejepriserne pr. kvadratmeter i Aalborg C, og huslejepriserne i postnumre, der ligger i pendlerafstand fra centrum. Derefter er det beregnet, hvad en toværelses lejebolig på 50 kvadratmeter vil koste om måneden i Aalborg, og hvor meget man kan spare, hvis man finder en lejebolig af samme størrelse lidt uden for midtbyen. 

Du kan for eksempel spare cirka 1300 kroner om måneden ved at bo til leje i Frederikshavn  - omkring tre kvarters kørsel fra Aalborg C. Og der er meget at komme efter nord for fjorden:

"Man kan som studerende vinde meget ved at bosætte sig i Frederikshavn. Her er billige boliger, et hav af gode spisesteder og et rigt kulturliv. Desuden har vi togforbindelse mellem Aalborg og Frederikshavn," siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune. 

Men også i cykelafstand fra byen, er der penge at spare. I Nørresundby, på den anden side af Limfjorden, koster en toværelses lejebolig på 50 kvadratmeter i gennemsnit 200 kroner mindre i husleje end samme type bolig i Aalborg C. Selvom det lyder af småpenge, er det penge, der kan gøre studietiden meget rarere, ifølge Anders Hyldborg, administrerende direktør hos BoligPortal.

”Vi vil rigtig gerne gøre de unge mennesker opmærksomme på, at studieboligen kan ligge andre steder end i centrum af byen. Det er ofte nemmere at finde bolig i pendlerafstand fra studiebyerne, og så er huslejen gennemsnitligt også lavere uden for bymidten. At spare bare 1.000 kroner om måneden på husleje kan gøre studietiden langt sjovere,” siger han. 

For at se dette indhold fra www.boligportal.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om BoligPortal

BoligPortal
BoligPortal
Paludan-Müllers Vej 40B
8200 Aarhus N

http://www.boligportal.dk

BoligPortal er Danmarks største online lejeboligportal. Siden 1999 har vi sat udlejere og lejere i forbindelse med hinanden og hjulpet hundredetusindvis af danskere videre til et nyt hjem. 

Følg pressemeddelelser fra BoligPortal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BoligPortal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye