Spaghetti-armet æggehoved vil flytte folk med fakta
9.5.2023 09:38:12 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

”Du er villig, besluttet og engageret i din samtale med befolkningen. Det er ekstremt vigtigt.” Sådan sagde dekan Katrine Krogh Andersen i sin tale til årets modtager af SCIENCE’ formidlingspris.
Lektor Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut er kendt som en yderst aktiv deltager i den offentlige debat. Fra et væld af medieinterviews til optrædener på Naturmødet og BLOOM-festivalen er han en engageret formidler af sin faglige viden om natur og biodiversitet. Uanset om det drejer sig om vilde villahaver eller vildsvin i den ”rewildede” danske natur, så er han ikke bange for at udfordre de siddende ideer og interesser i samfundet.
Selv beskriver han sin formidlerrolle som en simpel forskerpligt – en positiv oplysningspligt, som han siger. Det vil i nogenlunde juridiske termer sige en pligt til at oplyse al den viden, man måtte have om en sag. For Hans Henrik Bruun handler dét om at give tilbage til samfundet, om at bidrage til demokratiets fællesforståelse af virkeligheden inden for hans fagområde - også når det er ubelejligt.
”Jeg mener, at det er min pligt som forsker at bidrage med at formidle viden inden for det område, jeg forsker i. Og det er ikke nok at sidde og vente på, at journalister ringer. Det skal efter min mening også komme af egen drift. Hvis noget er skævt i den offentlige samtale inden for ens fagområde, er det en pligt at blande sig og komme ud med vores forskningsbaserede viden,” siger Hans Henrik Bruun.
Det har sin pris at stikke næsen frem
Selvom han opfordrer sine forskerkollegaer til også at engagere sig og ikke blive ”håndsky fordi man som forsker bliver flæsket af lobbyister”, som han udtrykker det, vil han dog ikke pege fingre ad de kollegaer, der vælger at være mindre synlige. For det har sin pris at stikke næsen frem. Og det har gjort ondt nogle gange, når reaktionerne er blevet meget personlige:
”Det er ikke specielt sjovt at blive beskyldt for alt muligt fordækt, eller når nogen går efter ens person. Den her har jeg hørt så mange gange: ’Du er jo bare sådan et verdensfjernt, overuddannet æggehoved med spaghetti-arme, der sidder i et elfenbenstårn. Du skulle se at komme ud i virkeligheden!’ Men det er jo nemt at gennemskue,” lyder det fra forskeren.
Værre er det, ifølge Hans Henrik Bruun, hvis angreb går bag om ryggen eller har karakter af rænkespil. Det kan gå hårdt for sig, når man tør tale imod stærke interesser. Men den anerkendelse, der også kan komme fra lobbyister og interessegrupper, når de accepterer, at han ikke selv kommer med en agenda, men er drevet af en oplysningspligt, den er dog vigtig.
”Så modsvaret vil altid være at holde den faglige fane højt. Når det bliver anerkendt trods uenighederne, så opfatter jeg det som et kompliment. Og når man møder mennesker, der faktisk lytter og kan flyttes med faktabaserede argumenter. De ting motiverer mig,” siger Hans Henrik Bruun.
En overrasket veteran
Selv om den 57 årige lektor efterhånden har optrådt i medierne gennem tre årtier, kom prisen som årets formidler alligevel bag på hovedpersonen:
”Det var slet ikke i mine tanker, at kagen og boblerne var til mig. Så jeg blev meget overrasket og glad. Det føles som en anerkendelse. Når jeg har lagt det arbejde i at formidle til høj og lav, har det ikke været for at vinde priser, men det er rart, at andre har lagt mærke til det. Og de ord, der fulgte med prisen, varmede om hjertet,” fortæller Hans Henrik Bruun.
Nærmest allevegne
Og det var da også pæne ord der faldt om prismodtageren. Dekanen, institutleder Niels Kroer og sektionsleder Michael Poulsen var alle enige om hovedpunkterne: Hans Henrik Bruuns indsats med at formidle sit fagområde har været imponerende i omfang og bredde, og så har han ikke gemt sig, når modstandere i den offentlige samtale har skudt med skarpt.
”Vi har valgt dig ud af et stærk felt af kandidater. Vi vil gerne anerkende dig for at være en fænomenal og dedikeret kommunikatør. Du har både omfang og rækkevidde, og arbejder i flere forskellige spor,” sagde Dekan Katrine Krogh Andersen.
”Du er nærmest alle vegne”, sagde hun.
Har lovet ikke at donere pengene væk
Med prisen fulgte en blomsterbuket og 25.000 kroner, som modtageren dog ikke endnu ved hvad skal bruges til.
”Måske skal nogle af dem gå til en rigtig god middag på Geranium. Det ville da være skønt. Men jeg har ingen anelse egentlig. Jeg har dog lovet min kone ikke at donere dem væk til en godt formål,” griner Hans Henrik Bruun, men understreger:
”Anerkendelsen, der ligger i at modtage den her pris, og den opbakning, der også ligger i det, det er det vigtigste for mig.”
*
Fakta: Hans Henrik Bruun
- Alder 57 år
- Født og opvokset i Køge og bor i dag i København
- Uddannet biolog ved Københavns Universitet i 1993
- Bl.a. tidligere ansat ved Lunds og Stockholms Universiteter
- Siden 2009 lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i biologisk mangfoldighed
- Hobby/yndet fritidsaktivitet: Familie, mad, sproglige hovedbrud og nørderi med kryb og kravl i naturen
Fakta: SCIENCE Formidlingspris
SCIENCE’s Formidlingspris gives hvert år til en ansat på fakultetet, der har ydet en ekstraordinær indsats på det formidlingsmæssige område. Prisen med prisen følger 25.000 kroner.
Nøgleord
Kontakter
Kristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:+45 93 51 60 02kbh@science.ku.dkHans Henrik BruunLektorBiologisk Institut, Københavns Universitet
Tlf:35321211hhbruun@bio.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fugleinfluenza kan smitte både køer og mennesker. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår smitterisikoen er størst.
Fortidens massive hvalfangst truer fremtidens grønlandshvaler17.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommerciel hvalfangst har gjort grønlandshvalen sårbar 1.000 år ud i fremtiden.
AI skulle lette lægernes arbejde – i stedet bruger de timer på at rette fejl17.3.2026 12:44:38 CET | Pressemeddelelse
AI-baseret journalisering skulle effektivisere arbejdet på landets hospitaler. Men i praksis ender læger med at bruge værdifuld arbejdstid på at rette fejl, træne algoritmer og løse administrative opgaver, som før lå hos sekretærerne, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere10.3.2026 05:45:38 CET | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Københavns Universitet lancerer stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen5.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, som længe har været et underprioriteret emne. En pjece og en ny vidensportal fra forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet skal hjælpe kvinder med at få overblik og forstå denne fase af livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
