Næstved Bibliotek og Borgerservice

Søvnens betydning for immunforsvaret

Del
Hvad sker der i hjernen og kroppen, når vi sover? Det kan du blive klogere på, når Næstved Bibliotek livestreamer naturvidenskabeligt foredrag fra Aarhus Universitet tirsdag den 25. oktober kl. 19.00 – 21.00.
Søvn er livsvigtig for et velfungerende  immunforsvar. Foto: Aarhus Universitet
Søvn er livsvigtig for et velfungerende immunforsvar. Foto: Aarhus Universitet

Hvad sker der i hjernen og kroppen, når vi sover? Hvorfor skal vi overhovedet sove? Og hvor meget søvn er egentlig nødvendigt for at have et godt helbred?

Ved dette foredrag vil neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum fortælle om sammenhængen mellem søvn og immunforsvar med udgangspunkt i den nyeste forskning på området.

Vores immunforsvar er dybt afhængigt af søvn og bruger den til at restituere. Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen, og visse sygdomme kan ligefrem ødelægge søvnreguleringen. Hvordan forklarer forskerne denne sammenhæng?

Søvnmangel og dårlig søvn er et stigende problem i vores samfund. Hvis vi sover for lidt, har det direkte konsekvenser for hjernens funktion, og bare én time for lidt søvn per nat giver målbare forringelser af hjernen. Og det er ikke kun hjernen, der tager skade af for lidt søvn. Vores immunforsvar arbejder hver nat på at restituere, så det igen den næste dag kan beskytte os mod virus, bakterier og endog cancer.

Om Birgitte Rahbek Kornum
Birgitte Rahbek Kornum er lektor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvn og søvnsygdomme. Hun har en ph.d.-grad i neurovidenskab og har tidligere arbejdet som forsker både i USA på Stanford University og i Danmark på Rigshospitalet. I dag er hun leder af en forskningsgruppe på Institut for Neurovidenskab, hvor man forsker i søvnens biologi og særligt i interaktionen mellem immunforsvar og søvn.

Naturvidenskabelige foredrag i Næstved
Aarhus Universitet tilbyder hele landet at se med, når deres anerkendte forskere formidler de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben.

Foredragsserien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab” bringer engagerede forelæsere, der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming. Du kan se mere om de enkelte foredrag på Aarhus Universitets hjemmeside ofn.au.dk

Arrangementet finder sted tirsdag den 25. oktober kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Store Scene. Foredraget vil blive streamet live fra Aarhus Universitet kl. 19.00, så kom gerne senest kl. 18.45. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk

Kontakter

Billeder

Søvn er livsvigtig for et velfungerende  immunforsvar. Foto: Aarhus Universitet
Søvn er livsvigtig for et velfungerende immunforsvar. Foto: Aarhus Universitet
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye