Haderslev Kommune

Søværnet modtages med fuldt musik

Del

Aflyste koncerter i Frankrig betyder, at Slesvigske Musikkorps i stedet bliver i Haderslev og sammen med borgmester H.P. Geil tager imod de to adoptionsskibe ALHOLM og ERTHOLM, der på fredag ankommer til byen.

"Det er altid dejligt at kunne byde gæster velkommen til byen og at kunne gøre det med et veloplagt orkester som SMUK i ryggen, gør det blot endnu bedre", siger borgmester H.P. Geil.

Slesvigske Musikkorps skulle i denne uge oprindeligt have været til Frankrig for at spille en række koncerter, hvor også Kongehuset skulle deltage. Koncerterne er imidlertid blevet aflyst, fordi de franske myndigheder ikke har kunnet garantere for sikkerheden. Det har fået SMUK til at blive i hjemlige farvande og i stedet har orkestret sagt ja til at spille ved den officielle modtagelse af Søværnets to skibe ALHOLM og ERTHOLM.

"SMUK har en særlig betydning her i Haderslev, så når de nu ikke kunne komme til Frankrig, er vi utroligt glade for, at de har lyst til at spille for besætningen på skibene og selvfølgelig for alle de folk, der har lyst til at kigge forbi", siger H.P. Geil.

Adoptionsskibene ankommer til Haderslev fredag den 19. august, hvor de lægger til ved Honnørkajen. Her bliver de budt officielt velkommen af borgmester H.P. Geil.

SMUK begynder at spille klokken 11.15. Orkestret spiller i cirka 45 minutter under ledelse af dirigent Peter Ettrup Larsen. Musikken vil være militær musik med et maritimt twist.

Alle er velkomne til at komme og overvære skibenes ankomst og samtidig nyde SMUKs musik.

Lørdag den 20. august kl. 13-16 har alle interesserede desuden mulighed for at få et indblik i, hvordan livet er ombord på skibene, når ALHOLM og ERTHOLM holder åbent skib.

Udover at spille ved adoptionsskibenes ankomst på havnen, så giver SMUK også koncert i Slesvigske Musikhus torsdag aften.



Kontaktinformation:

Borgmester H.P. Geil, telefon 21 69 64 71.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken11.1.2018 08:00pressemeddelelse

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie. Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger. ”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har ald

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum