Sort/Hvid

Sort/Hvid og Corpus vil revolution

Del

Klimaforandringerne sker nu med en hastighed, der gør det umuligt at reagere. Er oprøret muligt? Er volden legitim? Det Kongelige Teaters Corpus og Sort/Hvid undersøger i THE VAMPIRE REVOLUTION oprørets muligheder lige nu. Fra den 25.11.2017.

Vi har fået nok. Vampyrer, mennesker, spøgelser, revolutionære, zombier har fået nok. Nok af alle dem, der taler, men ingenting gør. Nok af flygtninge, der dør, bier der dør, krige der hærger og klimaet, der kollapser.

Sort/Hvid og Corpus under Den Kongelige Ballet skaber med THE VAMPIRE REVOLUTION en revolution, hvor de demokratiske spilleregler er sat ud af kraft, og vold bliver en del af løsningen. Med udgangspunkt i fortællingen om oprørske unge og corny vampyrer er THE VAMPIRE REVOLUTION en undersøgelse af, om oprøret overhovedet er muligt. Om revolutionen findes, eller om den er blevet til en kliche? Og om dens venstreorienterede retorik har mistet sin potens, suget tør for blod og spyttet ud som tom mainstream?

”Jeg tror på, at vi inden for ganske få år vil se en ny type terrorbevægelse,” siger Christian Lollike, instruktør på THE VAMPIRE REVOLUTION og kreativ direktør på Sort/Hvid. Han tror, at klimaterrorister vil se dagens lys. At der vil opstå en kamp på liv og død. Og at der vil komme bevægelser, der vil skabe et voldeligt wakeup-call som reaktion på den aktuelle politiske krise.

”For hvem kan tro på, at demokratiet, sådan som det udspiller sig i øjeblikket, vil være i stand til at løse de udfordringer, vi står over for?”

Dans er politisk

For Tim Matiakis, kunstnerisk leder af Corpus og med-instruktør og koreograf på THE VAMPIRE REVOLUTION, er revolutionære bevægelser ikke alene uundgåelige; de er nødvendige.

”Demokratiet er truet, vi er alle blevet individualister, balancen er tippet. Vi bliver nødt til at starte et helt nyt sted”, siger han og understreger, at dansen for ham er et aktionsrum. Således tænker han Corpus, Det Kongelige Teaters nye og internationale dansekompagni, som en mulighed for at sætte en reel agenda.

”Det er mit mål. At dansen bliver ved med at være samfundskommenterende og samfundsdebatterende, ja, ligefrem politisk. Dans kan give os et andet perspektiv, end ord kan. Dans kan give os et større perspektiv. Det er det, jeg vil med Corpus.”

Samarbejdet mellem instruktør Christian Lollike og koreograf Tim Matiakis har tidligere resulteret i de stærkt roste forestillinger I FØLING om de danske soldater i Afghanistan og UROPA om menneskers flugt og asylkrisen.

THE VAMPIRE REVOLUTION er en co-produktion mellem Sort/Hvid, Det Kongelige Teaters nye dansekompagni Corpus samt Aarhus Teater. Forestillingen er på dansk og engelsk.

25.11.2017-09.12.2017 på Sort/Hvid

13.12.2017-14.12.2017 på Aarhus Teater

26.01.2018-09.02.2018 på Det Kongelige Teater, A-Salen

Med-instruktør og koreograf Tim Matiakis er uddannet ved Den Kungliga Svenska Balletskolan og blev i henholdsvis 1997 og 2000 korpsdanser og solist ved Kungliga Balletten i Sverige. Fra 2002 - 2004 ansat ved the Royal Ballet i London og siden 2004 solist ved Den Kongelige Danske Ballet. Matiakis har siden 2012 været den kunstneriske leder af Ballettens eksperimenterende format Corpus, som igennem tværæstetiske samarbejder har skabt markante værker som Feberhavnen iscenesat af Signa og den Reumert-nominerede Interpassivities iscenesat af Jesper Just. Fra sommeren 2017 er Corpus etableret som nyt, selvstændigt kompagni under Balletten.

Instruktør Christian Lollike er en internationalt anerkendt instruktør og dramatiker uddannet på Dramatikeruddannelsen i 2001. Husdramatiker og instruktør på Aarhus Teater fra 2005-2011 og kunstnerisk direktør på Sort/Hvid (tidl. CaféTeatret) siden 2011. Lollike har skrevet tekster til mere end 20 forestillinger, har flere gange været indstillet til Årets Reumert og modtog prisen som Årets Dramatiker ved prisuddelingen i 2013. Ved seneste uddeling fik han priser for både ERASMUS MONTANUS og LIVING DEAD.

Støttet af Wilhelm Hansen Fonden, Annie og Otto Johs. Detlefs´ Fonde – OJD, Augustinus Fonden og Bikubenfonden.

Læs mere på www.sort-hvid.dk og https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/ballet/corpus-the-vampire-revolution/

Pressekontakt
Malin Schmidt / 60 16 90 31/ malin@sort-hvid.dk

Med venlig hilsen

Sort/Hvid og Corpus

 

FAKTA
Instruktør, dramatiker og forfatter CHRISTIAN LOLLIKE, instruktør og koreograf TIM MATIAKIS, scenograf og kostumedesigner MARIE ROSENDAHL CHEMNITZ, medvirkende fra Corpus ensemble HAZUKI KOJIMANASTIA IVANOVAZOÉ BERNABÉUALEXANDER STÆGERPIERRE PITON og MARCO HERLØV HØST, lysdesign MORTEN KOLBAK, lyddesign ASGER KUDAHL, videodesign SØREN KNUD, dramaturg MARIE HAUGSTED MORS, dramaturgisk konsulent FREYA VASS-RHEE, producent ANDERS SYLVEST, kreativ producent (Corpus) EVA STEEN NORDHAGEN, teknisk leder (Corpus) KASPER RIISBERG, kostumier CAMILLA LIND, rekvisitør ANNA LADAS, grafisk design WRONG STUDIO og STUDIO N 22

Sort/Hvid

Staldgade 26-30, 1699 København V

www.teaterbilletter.dk / 70 0 74 94 / billet@sort-hvid.dk

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Sort/Hvid

Sort/Hvid



Sort/Hvid blev grundlagt i 1972 under navnet CaféTeatret, og har gennem årenes løb spillet en central rolle for dansk teater. I 2011 tiltrådte Christian Lollike som kunstnerisk direktør med ambitionen om at skabe samtidsrelevant scenekunst på et teater med internationalt udsyn. Siden da har teatret gennemgået en større kunstnerisk forandring og gjort sig markant bemærket i både ind- og udland. I maj 2014 skiftede teaterets navn til Sort/Hvid, men kun et halvt år senere opstod der brand i det historiske teater i Skindergade, og bygningen stod ikke til at redde. I marts 2017 stod Sort/Hvids nye og større teater i Den Brune Kødby i hjertet af Vesterbro endelig færdigt.

Corpus er et aktuelt dansekompagni og en autonom del af Den Kongelige Ballet. Corpus består af seks dansere og et kunstnerisk team ledet af Tim Matiakis. Corpus' ambition er at være med til at forme dansens fremtid ved at præsentere forestillinger og events, der har fysiske potentialer i fokus. Derudover er det Corpus mål at være et væksthus for progressiv samtidskunst i alle genrer. Corpus' hjemmescene er A-salen bag Gamle Scene.

Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Kvinde skifter race19.4.2018 07:30pressemeddelelse

White Nigger / Black Madonna - af Madame Nielsen og Christian Lollike På scenen står en kvinde. Hun maler ansigtet sort. Lige siden hun var lille, har hun vidst, at hun har en anden race, end den hun er født med. Kvinden spilles af Madame Nielsen. Jeg går i solarium og permanenter mit hår, så det får de karakteristiske, krusede krøller. Jeg engagerer mig i de sortes kamp og bliver talskvinde for en sort borgerretsbevægelse, fortæller hun. Madame Nielsen er netop vendt hjem efter en bogturné i USA, hvor almelderne har rost hende til skyerne for hendes bog "Den endeløse sommer". The litterære talent blev engang født – som dreng. Nu udforsker hun sit potentiale som kvinde. Hvad vil der ske, hvis denne kvinde bliver sort? Vil hun blive til en ”White nigger” eller til en ”Black Madonna”? Madame Nielsen og Christian Lollikes kommende forestilling White Nigger/Black Madonna er en science fiction. En kvinde skifter langsomt race. En personlig fortælling inspireret af virkeligheden. Fortalt i e

Efter fulde sale på Aarhus Teater rammer hospitalsrevseren nu København9.3.2018 08:54pressemeddelelse

Aarhus har måttet melde udsolgt til forestillingen HOSPITALET, hvor effektiviseringsepidemien i det danske sygehusvæsen stilles til skue. En læge hamrer ind i en svingdør, kaster en dødsbesked efter en patient og styrter videre. Men det er selvfølgelig bare i forestillingen. Det kunne jo ikke ske i virkeligheden. Eller kunne det? Christian Lollikes tekst i Runar Hodnes iscenesættelse er en grotesk farce med overdrivelsen som tydeligt virkemiddel og samtidig grotesk tæt på virkeligheden. Forestillingen får københavnerpremiere på Sort/Hvid d. 17. marts.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum