Sort bælte i grøn omstilling
15.12.2022 10:28:26 CET | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse

Hvis man udøver japansk kampkunst og går efter det sorte bælte, er der cirka fem års hårdt arbejde forude. I den grønne omstilling er tidsperspektivet frem mod net zero, eller der, hvor menneskeheden ønsker at blive kulstofneutral, og den globale temperatur dermed stabiliserer sig, på omkring 25 år fra nu.
Stærkt dansk samarbejde
Den danske målsætning er dog, at vi allerede i 2030 skal nå en 70 procents CO2-reduktion. Den udfordring og de forretningsmæssige muligheder stiller AKKC og Green Hub Denmark (GHDK) sammen med flere af Danmarks grønne erhvervsklynger DigitalLead, Energy Cluster Denmark, Food and Bio Cluster, CLEAN og We Build Denmark skarpt på i den unikke konference, hvor forståelse, viden og muligheder bliver bearbejdet i paneldebatter, sessions og ikke mindst i de mange samtaler, man tager i dagens fællesskab.
- Konferencen i foråret 2022 blev en virkelig stærk oplevelse for de 340 deltagere. Det giver en kæmpetro på at den grønne omstilling kan lykkedes, når så mange virksomheder og organisationer trækker i samme retning. Her har AKKC en rolle at spille, som facilitator for og deltager i den grønne omstilling, siger Nicolaj Holm, CEO i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Årets temaer
Årets temaer er skabt i tæt samarbejde med de deltagende klynger, og byder på indlæg som: energicertificeret software, udvidet producentansvar for emballage - hvad betyder det for min virksomhed? Vandforbruget i Power-to-X processer - er der vand nok til dig og Power-to-X i fremtiden? Effektivisering af byggeprocessen og forlængelse af bygningers levetid og fra jord til CO2 fri energi. Den indledende NETZERO-paneldebat vil kredse om temaer som: Hvad er der rent faktisk sket siden sidst? Er vi tættere på at nå målet, end vi var i 2022? Med alt det der er sket? Som afsluttende paneldebat er igen valgt det meget væsentlige spørgsmål: Hvordan finansieres den grønne omstilling?
Bedste konference
mener Lene Espersen
- Naturligvis er GHDK med i 2023, da det er årets bedste konference i Nordjylland, hvis man vil netværke omkring grøn omstilling og få inspiration til at indtænke den grønne omstilling ind i ens virksomhed. Samarbejdet er vigtigt, fordi vi kun kan løse fremtidens store udfordringer på klima og ressourceområdet, hvis vi tænker på tværs af brancher og lader os inspirere af de virksomheder, der lykkedes med deres projekter. Der er både behov for vidensdeling og sparring for efterfølgende at kunne skalere nogle af løsningerne, såvel geografisk som branchemæssigt. Jeg fik mødt utrolig mange spændende virksomheder, der spændte meget vidt fra methanol-drevne biler over til socioøkonomisk byggemateriale virksomhed til finansieringsinstitutter ved den første konference. Det var en kæmpe oplevelse at se så mange hundrede mennesker, som var med ved den allerførste NZP – og ikke mindst opleve kæmpe opbakning fra virksomheder, kommuner, klynger og videns-institutioner, fortæller Lene Espersen, bestyrelsesformand for Green Hub Denmark.
Se forretningen!
Steen Hildebrandt, dansk nestor i bæredygtighed, kom på den første konference med et opråb, om at gå mere aktivt til værks og blive involverende. Se forretningen i det! Det stiller NETZERO pathways 2023 igen skarpt på, og alle med interesse for bæredygtighed, kan få udbytte af dagens temaer og ikke mindst skabe nye netværk og samarbejdsrelationer på tværs. Konferencen er mødestedet for grønne forretningsmuligheder.
NET ZERO pathways 2023 finder sted i hele Aalborg Kongres & Kultur Center torsdag den 30. marts 2023. Early Bird på 1200 kr. (spar 150 kr.) indtil 15. januar. Erhvervsklyngernes medlemmer har specialpris på 750 kr. KLIK HER FOR KØB AF BILLET.
Kontakter
Nicolaj HolmCEO/adm. direktør
Tlf:+45 6095 8935nh@akkc.dkBilleder




Vedhæftede filer
Links
Information om Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Gentager succesen: Leading Forward vender tilbage med stærkt program7.9.2026 12:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 15. april 2027 slår Aalborg Kongres & Kulturcenter (AKKC) endnu engang dørene op for ledelseskonferencen Leading Forward. Der er lagt op til en dag fyldt med netværk, nye perspektiver og alternative værktøjer med et program, der tæller både topledere og eksperter, blandt andet Mads Nipper, Mikkel Severin og Nana Bule.
Ny restaurant serverer sushi og sides ad libitum med udsigt til Kildeparken4.9.2026 09:01:25 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 21. september får madscenen i Aalborg nyt liv: Sushirestauranten um serverer sushi og sides ad libitum og velsmagende cocktails med udsigt til Kildeparken. Det er nemlig Podium i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), der står bag den nye restaurant.
Verdens første Taste Film uden for UK lander i Danmark29.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en smagsrejse til Storbritannien har Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) hentet den virale, internationale succes Taste Film til Danmark som det første venue i verden uden for UK. Resultatet er en filmoplevelse, hvor publikum ikke bare ser en film – de smager den. Bogstavelig talt.
Aalborg får The MICHELIN Guide Culinary Showcase4.6.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Toppen af Danmark har netop offentliggjort, at der vil være flere arrangementer i partnerskab med The MICHELIN Guide under Skagen Food Festival i april 2027. Nu kan Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Restaurant Podium løfte sløret for, at festivalens Grand Opening foregår i AKKC 15. april med The MICHELIN Guide Culinary Showcase.
AKKC’s første messe i Nuuk blev en succes13.5.2026 11:38:44 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge afviklede Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) Grønlands nye messe for fiskeri, fangst og innovation i Nuuk. Og med det gode samarbejde mellem grønlandske og danske aktører, mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
