Søren Gade åbner og snakker Brexit med verdens fiskerielite på international fiskerimesse i Aalborg
3.10.2019 13:47:32 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse

Når Aalborg Kongres & Kultur Center i næste uge slår dørene op til DanFish International, træder Søren Gade op på talerstolen for at åbne den største fiskerimesse i Europa, hvor godt 400 udstillere fra 30 lande og forventet 14.000 besøgende fra omkring 50 lande deltager. Venstrepolitikeren blev i juni måned valgt ind i EU-Parlamentets fiskeriudvalg og har derfor en stor interesse for DanFish-messen, som denne gang afvikles for 36. gang i Aalborg fra 9.-11. oktober.
Internationalt mødested
- DanFish er en betydningsfuld messe, der giver aktører inden for fiskeriet et internationalt mødested, og det er derfor mig en stor ære at få lov til at åbne messen. Danmark har store interesser på fiskeriområdet. Som næstformand i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg er messen derfor en god mulighed til at få en dialog om de udfordringer, fiskerierhvervet står overfor, og hvordan vi løser dem, lyder det fra Søren Gade.
I forbindelse med åbningen får Søren Gade desuden selskab af Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, samt en robot, som begge vil være med til at klippe snoren over. I 2017, hvor DanFish sidst fandt sted, lagde protektor for DanFish International H.K.H. Prins Joachim dengang vejen forbi Aalborg og AKKC for at åbne messen.
Brexit sættes under lup
Ud over at åbne dette års DanFish International tager Søren Gade på messens førstedag samtidig del i et større seminar omhandlende Brexit, der arrangeres af Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Brexit ånder lige nu de danske fiskere i nakken, da beslutningen om at træde ud af Den Europæiske Union kommer til at påvirke en lang række sektorer i det danske erhvervsliv, heriblandt fiskerierhvervet. Storbritanniens farvel til EU er således omdrejningspunktet til seminaret, hvor Søren Gade og et panel bestående af blandt andre tidligere ambassadør i London, Claus Grube, dykker ned i de konsekvenser, som Brexit får for dansk fiskeri.
Nøgleord
Kontakter
Messe- og udstillingschef, Else Herfort, på tlf. +45 9935 5518 eller mail eh@akkc.dk
Nicolaj HolmDirektør
Tlf:6095 8935nh@akkc.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
AKKC ansætter ny økonomichef11.3.2026 08:11:22 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har ansat Emilie Bundgaard Jensen som ny økonomichef. Den 31-årige nordjyde kommer med solid ledererfaring og indgår samtidig i AKKC’s ledergruppe.
Ledelseskonference tiltrækker tunge profiler29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har fundet det tunge skyts frem til Jyllands nye ledelseskonference, Leading Forward 2026. Programmet tæller en række markante profiler, blandt andet Niels Ulrich Duedahl, Group CEO i Danish Crown, Casper Kirketerp-Møller, titelløs leder for Clever, og Daria (Dasha) Krivonos, CEO i Instituttet for Fremtidsforskning.
AKKC leverer CO2-rapport på EU-formandskabet i Aalborg12.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har for første gang udarbejdet en komplet CO2-rapport på et eksternt arrangement – sommerens danske EU-formandskabsarrangementer i Aalborg. Rapporten blev for nylig overrakt til Europaminister Marie Bjerre af AKKC-direktør Nicolaj Holm og markerer et vigtigt skridt mod mere gennemsigtighed og bæredygtighed i møde- og konferencebranchen.
AKKC ansætter ny teknisk chef med international erfaring2.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
AKKC henter Maiken Sparshott til Aalborg som ny teknisk chef med ansvar for at bestride og udvikle området teknik og drift. Maiken Sparshott kommer med solid international erfaring indenfor afvikling af store konferencer og events.
Ekstra mange besøgende lagde vejen forbi årets DanFish-messe9.10.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste tre dage har det strømmet til med gæster fra hele 49 forskellige lande til DanFish International i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Mens AKKC melder om en fremgang i besøgstallet, fremhæver udstillere og gæster også stadig messen som værende ”the place to be” i branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




