Aabenraa Kommune

Sønderjyske udvalgsformænd giver håndslag på tættere samarbejde

Del
Formændene for de fire sønderjyske arbejdsmarkedsudvalg i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder vil nu samle kræfterne på tværs af kommunegrænserne.

Der er en lang tradition for samarbejde på tværs af kommunegrænser i det sønderjyske, og nu kan endnu et kapitel skrives til den historie. Således havde formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Tønder Kommune, Jan Voss Hansen, inviteret sine kollegaer fra Sønderborg, Aabenraa og Haderslev til samarbejdsmøde i Tønder fredag d. 8. juni 2018.

Den lave ledighed giver udfordringer

Et centralt emne på mødet var den aktuelle højkonjunktur, som kan mærkes. Virksomhederne efterspørger arbejdskraft, som ofte kan være svært for det enkelte jobcenter eller den enkelte kommune at imødekomme.

Der er fra politisk side et stærkt ønske om, at de sønderjyske kommuner skal arbejde tættere sammen om beskæftigelsesindsatsen. For selvom de enkelte kommuner har hver deres særpræg og forskelligheder, så springer lighederne og de fælles udfordringer også i øjnene.

Formanden for Tønder Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg Jan Voss Hansen udtaler:

- Jeg er overordentlig tilfreds med den konstruktive dialog, vi nu har haft. Vi ønsker alle at sende et tydeligt signal om, at samarbejde i det sønderjyske er vejen frem. Ikke mindst når vi taler om at understøtte virksomhederne i rekrutteringsindsatsen.

Jan Voss Hansen suppleres af formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune Ejler Schütt:

- Et endnu tættere samarbejde i det sønderjyske ser jeg som en stor fordel.

– Når større virksomheder vælger at flytte til vores kommuner, har vi en vigtig opgave i at støtte dem bedst muligt, også når det gælder om at kunne skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Med et systematisk og udbygget samarbejde på tværs af kommunegrænserne får vi et vigtigt redskab”.

Et godt samarbejde skal blive endnu stærkere

Allerede i dag arbejder jobcentrene sammen om at servicere virksomhederne. Samarbejdet vil i den kommende tid blive udvidet.

Rekruttering kan ofte være en vanskelig størrelse at være på forkant med, forklarer formanden for Arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget i Sønderborg Kommune Jan Prokopek Jensen og fortsætter:

- Udviklingen går hurtigt, og som ene jobcenter kan det til tider være vanskeligt at imødekomme virksomhedernes behov. Derfor ser jeg gerne, at vi bliver endnu bedre til sammen at ”overvåge” arbejdsmarkedet lokalt, så flere ledige kan uddanne sig indenfor brancher med gode muligheder for job.

Inspiration fra 7-kommune-samarbejdet

Tætte formaliserede samarbejder på tværs af kommunegrænserne er ikke noget nyt, og i de senere år har man set flere og flere kommunefællesskaber ikke mindst i forhold til rekruttering. Således indgår Haderslev i dag i det såkaldte ”7-kommune-samarbejde” sammen med de østjyske kommuner mod nord.

Jon Krongaard, der er formand for Beskæftigelses- og integrationsudvalget i Haderslev kommune har god erfaring med 7-kommune-samarbejdet, og glæder sig over nu også at blive en del af et stærkt rekrutteringssamarbejde med kommunerne mod syd.

Jon Krongaard udtaler:

- Vi kan i højere grad sikre virksomhederne den efterspurgte arbejdskraft, hvis vi går sammen politisk om at sikre et formaliseret samarbejde i de Sønderjyske kommuner både i forhold til rekruttering og ikke mindst opkvalificering af den reserve vi har tilsammen. De gode konjunkturforhold skal udnyttes.

Inspiration også på andre områder

Fredagens møde i Tønder bød også på andre drøftelser og de sønderjyske politikere diskuterede temaer, hvor inspiration på tværs af kommunegrænserne kan styrkes i de kommende år. For eksempel gør kommunerne sig i øjeblikket alle nye erfaringer på integrationsområdet og på kontanthjælp- og sygedagpengeområdet.

Jan Voss Hansen siger slutteligt:

- Faktisk oplever jeg jo allerede i dag i min egenskab af formand for det dansk/tyske arbejdsmarkedsudvalg, at vi blandt de sønderjyske udvalgsformænd har en god og konstruktiv dialog, både når det gælder samarbejdet med vores tyske naboer og hinanden.

Jeg kan kun glæde mig over, at vi nu også har holdt møde her i Tønder, og er kommet hinanden endnu nærmere. Jeg er overbevist om, at vi alle kommer til at høste mange fordele heraf i de kommende år.

Kontakter

Formand Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt, tlf.: 40 42 64 69; e-mail: es@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

 

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye