Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken

Del

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie.

Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger.

”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har aldrig troet, at man kunne stoppe ved at sidde og lytte på en konsulent. Jeg havde muligvis nej-hatten på fra dag 1, men må bare efter sidste session bøje mig i støvet og sige, at rygestopkurset virker skisme. Jeg er så glad for mit nye røgfrie liv”, siger Bo Kristensen, borger i Haderslev Kommune

I projektperioden har over 3.000 personer henvendt sig om rygestopkurserne, og mange har deltaget i kurserne. Langt hovedparten har været storrygere, dvs. de har røget mere end 15 cigaretter dagligt. Resultaterne er meget positive. Langt flere end tidligere er lykkedes med at kvitte cigaretterne, og langt flere har også fastholdt rygestoppet seks måneder efter afslutningen af rygestopforløbet. 70 procent af kursusdeltagerne var røgfrie ved kursusafslutningen og 51 procent var fortsat røgfrie seks måneder senere. På baggrund af de fine resultater har de fire kommuner valgt at opretholde en tilskudsordning til nikotinprodukter til storrygere.

”Det er glædeligt, at vi med dette projekt har formået at hjælpe virkelig mange borgere til at stoppe med at ryge. Derfor besluttede Udvalget for Sundhed og Forebyggelse allerede sidste år, at vi også fremover vil støtte op om indsatsen” udtaler formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Børge Koch.

Fakta om rygning:

  • Rygning er farligt og en medvirkende årsag til 13.600 dødsfald i Danmark om året.
  • Andelen af storrygere i de sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet
  • Personer, der dagligt ryger 15 cigaretter eller derover, lever i gennemsnit 8-10 år kortere end personer, der aldrig har røget.
  • Alle kan stoppe med at ryge, men mange forsøger at stoppe flere gange, før det lykkes.
  • Chancen for at lykkes med et rygestop bliver fem gange større, hvis man får hjælp til det.
  • De fleste storrygere ønsker at stoppe. Det gælder for mindst 6 ud af 10 rygere.
  • Trangen til tobak er størst i begyndelsen af rygestoppet.  Men den bliver hele tiden gradvist mindre.

Yderligere information:

For yderligere information om kommunens rygestoptilbud kontakt:

  • Tobakskoordinator, Winnie Holm Lorenzen, på telefon: 74 34 03 42 eller mail: wini@haderslev.dk
  • Formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, Børge Koch, på telefon: 61 15 42 03 eller mail: boko@haderslev.dk.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye