OKNygaard A/S

Sønderjyske Naturpleje & Anlæg Aps. er nyeste tilføjelse til landsdækkende anlægsgartner

Del
OKNygaard overtog d. 1. oktober sønderjyske Naturpleje & Anlæg Aps. Den 10 mand store virksomhed i Kruså bliver den nyeste afdeling i den landsdækkende anlægsgartnervirksomhed - og en tiltrængt udvidelse i den sydligste del af Danmark.

I 25 år, har Naturpleje & Anlæg varetaget opgaver i det sønderjyske med udgangspunkt i Kruså, men nu ser tidligere ejer Alex Jørgensen frem til at blive en del af noget større.

"OKNygaard giver mig muligheden for at have fuldt fokus på det jeg er god til og det der virkelig interesserer mig, nemlig kunderne og anlægsgartneropgaverne. OKNygaard kommer til at tage sig af de administrative opgaver. På den måde, er jeg sikker på, at kunderne får et endnu bedre service," fortæller Alex Jørgensen.

Alex fortsætter hos OKNygaard som driftsleder og kunderne vil derfor se de samme mennesker og have den samme kontakt - dog med nyt logo på tøjet og bilerne.

Afdelingschef Erik Larsen glæder sig til det fremtidige samarbejde: "Alex har tidligere været ansat som driftsleder hos OKNygaard, så jeg ved, vi få en kompetent og dygtig mand på posten. OKNygaard står særlig stærkt i forhold til boligselskaberne, hvor den service vi leverer er i særklasse. Det skal vi blive ved med og det tror jeg på, at vi kan sammen med Alex," siger han.

Naturpleje & Anlæg har lige nu 10 medarbejdere, men OKNygaard forventer inden for de næste par år at udvide den sønderjyske afdeling til det dobbelte.

Yderligere oplysninger:

Direktør Kim Aaskov
Mobil: 2787 7451

OKNygaard er en landsdækkende anlægsgartner med anlæg og drift af udearealer i hele landet. OKNygaard har over 400 medarbejdere fordelt på 9 lokale afdelinger, som løser opgaver i over 90 % af landets kommuner og servicerer mere end 1000 kunder fordelt over hele landet. OKNygaard levererer totalløsninger inden for anlæg og drift til bl.a. virksomheder, boligforeninger, institutioner og slotaparker.

Nøgleord

Billeder

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye