Sønderjyske mænd er blevet bedre til at få hjælp, når det gør ondt
2.1.2020 08:57:00 CET | PensionDanmark | Pressemeddelelse

Det koster ikke noget, og du skal ikke forbi lægen først. Alligevel har det hidtil været vanskeligt at få den mandlige, sønderjyske håndværker til at udnytte sin sundhedsordning til at få hjælp hos fysioterapeuten, når det gør ondt at udføre arbejdet. Men nu peger pilen den rigtige vej. I 2019 modtog mere end hvert 10. mandlige medlem fra sydjyske kommuner en eller flere behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark.
Det udgør en stigning på over 14 procent siden 2015, og mændene er gradvist blevet lidt bedre til at få hjælp med fysiske skader år for år.
”Vi ser gerne, at den positive udvikling fortsætter, så endnu flere sønderjyske medlemmer får mobilen frem og bestiller en tid til behandling. Hjælp i god tid og forebyggende behandlinger og øvelser er afgørende for at undgå, at små skader bliver til alvorlige skader. Forebyggelse og tidlig indsats er afgørende, hvis man skal holde til et langt liv på arbejdsmarkedet. Derfor vælger vi også at udvide vores netværk af behandlere markant i hele landet, så der i 2020 bliver endnu kortere vej til en behandling på det ønskede tidspunkt,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
De sønderjyske kvinder er foran
10,6 procent af mændene fra sydjyske kommuner udnyttede sundhedsordningen til at få gratis behandlinger i 2019. Det er stadig et stykke fra de kvindelige PensionDanmark-medlemmer. 13,2 procent af de sydjyske kvinder modtog behandling gennem sundhedsordningen.
I 2019 modtog godt 4.000 mandlige medlemmer fra sydjyske kommuner samlet over 30.000 behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark, mens knap 1.700 kvindelige medlemmer modtog over 15.000 behandlinger.
Omkring 400.000 danskere har uden lægehenvisning adgang til gratis behandlinger hos blandt andet fysioterapeut, kiropraktor og psykolog gennem den overenskomstaftalte arbejdsmarkedspension i PensionDanmark. Det omfatter blandt andre faggrupper som tømrere, murere og elektrikere i byggebranchen og lønmodtagere inden for hotel og restauration, rengøring, transport, landbrug og frisørfaget.
Andelen af medlemmer fra sydjyske kommuner, der fik behandling gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark 2015-2019 (i procent)
| År | kvinder | mænd |
| 2015 | 11,0 | 9,3 |
| 2016 | 11,3 | 9,4 |
| 2017 | 11,4 | 9,6 |
| 2018 | 12,4 | 10,1 |
| 2019 | 13,2 | 10,6 |
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238.
Foto
Må benyttes til formidling af aktuelle pressemeddelelse, men ikke i andre forbindelser og må ikke vidersendes til tredjepart.
Billeder

Information om PensionDanmark
PensionDanmark er et kundeejet arbejdsmarkedspensionsselskab, hvor hele overskuddet går til de 750.000 lønmodtagere, der er medlemmer. Medlemmerne er beskæftiget på 26.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark modtog 14,2 mia. kr. i indbetalinger i 2018, og balancen har rundet 260 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark køber prominent ejendom på Rådhuspladsen8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber den historiske ejendom Absalons Gaard på Rådhuspladsen i København af ejendomsselskabet Savills Invemstment Management.
PensionDanmarks CIO stopper efter mere end to årtier3.9.2026 13:33:07 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmarks investeringsdirektør (CIO), Claus Stampe, fratræder ved udgangen af januar 2027 efter mere end 23 år i spidsen for pensionsselskabets investeringsfunktion.
PensionDanmark vinder pris for ventureinvesteringer25.8.2026 15:43:36 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark modtager prisen "Building Tomorrow's Europe Award" for sit arbejde med at investere langsigtet pensionskapital i innovation, vækst og udviklingen af fremtidens virksomheder i Europa.
Stort skridt i opgraderingen af Danmarks kaserner18.8.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Det markerer et historisk løft af Forsvarets faciliteter, der skal skabe moderne og tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige.
PensionDanmark investerer i 229 nye boliger i Herlev9.7.2026 09:44:30 CEST | Pressemeddelelse
Nyt boligprojekt i Marielundkvarteret skal bidrage med flere attraktive boliger i hovedstadsområdet. Projektet bliver en realitet i nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og ejendomsudvikleren SVANEN.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
