Sønderborg og Aabenraa har flest bygninger med et højt energiforbrug

Del
Over halvdelen af de sydjyske skoler, rådhuse, jobcentre, sportshaller og andre kommunale bygninger har dårlig isolering, utætte vinduer og et højt varmeforbrug. Samtidig opvarmes flere kommunale bygning med naturgas. Energikrisen bør få alle de sydjyske kommuner til at sætte fart på energirenoveringen, lyder opfordringen fra DI Byggeri Sydjylland.

262 kommunale bygninger i Sønderborg og 196 i Aabenraa har et højt energiforbrug. Det svarer til, at omkring 80 procent af de to kommuners bygninger har et energimærke D, E, F eller G. I hele Sydjylland har 2.412 kommunalt ejede energimærkede bygninger et højt energiforbrug. Det svarer til 64 procent.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri over kommunale bygningers energimærke. 

- Klimarådet har tidligere udtalt, at energirenovering af de kommunale bygninger er et af de letteste og billigste elementer til at nå klimamålene. Den grønne omstilling er i fuld gang, og kommunerne må forholde sig aktivt til klimaspørgsmålet. Hvis vi skal nå målene om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030, er det nødvendigt, at kommunerne går forrest, og virksomhederne samarbejder gerne om de grønne valg, siger formand for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.  

Også i andre sydjyske kommuner er der behov for at energirenovere. I Esbjerg har 373 kommunale bygninger et højt energiforbrug. I Vejle og Kolding er det henholdsvis 358 og 308 kommunale bygninger. Det svarer i de tre kommuner til mellem 58 og 69 procent af de kommunalt ejede bygninger.

- Der er i dag krav til kommunerne om at lave klimatilpasningsplaner. Der bør tilsvarende være krav til kommunerne om at lave handlingsplaner for energirenovering. Kommunerne bør fastsætte mål for energibesparelser i deres handlingsplaner. Hvis kommunerne hæver energiklassen med én energiklasse, vil det medføre en CO2-reduktion på ca. 130.000 ton årligt, siger Michael Mathiesen.

I Vejle og Sønderborg er der henholdsvis 152 og 140 kommunale bygninger, der opvarmes med naturgas. I Haderslev og Aabenraa gælder det henholdsvis 123 og  84 kommunalt ejede bygninger. Samlet set i hele Sydjylland opvarmes hver femte kommunalt ejede bygning med naturgas.

- Ligesom alle andre med naturgasfyr skal kommunerne også i gang med at skifte varmekilde. I en tid med høje priser på især gas, kan der også være penge at spare ved at udfase gasfyr fra kommunalt ejede bygninger, sige Michael Mathiesen, formand for DI Byggeri Sydjylland.

Fakta om energimærker:
Energimærket er baseret på et beregnet forbrug, som er en indikator for bygningens energimæssige kvalitet. Energimærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. Energikonsu­lenten placerer bygningen på en skala fra A til G, hvor A er den bed­ste energiklasse, mens G betyder at bygningen har et højt energiforbrug. Kilde: Energistyrelsen.

Kontakter

Formand for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, telefon 22 49 65 60
Regional konsulent for DI Byggeri Sydjylland Peter H. Wagner, telefon 25 66 63 09

Links

Information om DI Byggeri

DI Byggeri
DI Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.

Læs mere: DI Byggeri

Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye